Dette er tekstversionen af Lægebil giver tryghed døgnet rundt
Klik her for at komme til den grafiske version af Lægebil giver tryghed døgnet rundt

Forside - Læs op - Sitemap


Lægebil giver tryghed døgnet rundt


Det er vigtigt, at hjælpen er nær, når uheldet er ude. Derfor var det en særlig dag, da Sydvestjysk Sygehus sammen med Region Syddanmark og Falck torsdag d. 3. september markerede indvielsen af den ny døgndækkende lægebil i Esbjerg.

Den ny lægebil er et led i Region Syddanmarks præhospitale oprustning, der betyder flere akutbiler og lægebiler på vejene. Regionsrådsformand Carl Holst (V) var til stede og markerede indvielsen af bilen, og han glædede sig over samarbejdet mellem Sydvestjysk Sygehus, Falck og Region Syddanmark.
- Det er en god dag i forhold til at skabe tryghed, at vi nu har døgndækkende lægebil, lød det fra regionsrådsformanden.

Rigtig placering
Også lægefaglig sygehusdirektør Bjarne Normark er glad for det nye tilbud til borgerne. Det understøtter akutmodtagelsen på sygehuset, at de lægefaglige kompetencer nu er rykket helt ud, hvor patientens behov for hjælp opstår.
- Det er en stor glæde, at man har valgt at placere lægebilen helt rigtigt fra start, nemlig på sygehuset. Det garanterer borgerne et godt tilbud og giver gode muligheder for det videre arbejde, sagde han.

Livreddende indsats
Lægebilen er bemandet med speciallæger. I dagtimerne vil det være læger fra Anæstesiafdelingen på Sydvestjysk Sygehus, mens vagter aften, nat og weekender vil blive dækket af læger, der bruger deres fritid til det.
Leder af lægebilen, anæstesioverlæge Lars Erik Larsen fra Sydvestjysk Sygehus fortæller, at bilen allerede har vist sit værd med den første livreddende indsats, og for ham er en døgndækkende lægebil opfyldelse af et mangeårigt ønske.
- Det bliver et gode for befolkningen, for det betyder, at vi kan give en mere sammenhængende behandling, siger han.

Til pressen - yderligere information hos:
Anæstesioverlæge og leder af lægebilen, Lars Erik Larsen 7918 3360 eller 22201201

 

lægebil

Anæstesioverlæge Lars Erik Larsen viste den ny
lægebil frem for regionsrådsformand Carl Holst(V).  

 

Vil du vide mere om lægebilen, så klik her

 

 

Senest fagligt revideret: 03-09-2009




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk