Dette er tekstversionen af Rehab Varde flytter til Grindsted
Klik her for at komme til den grafiske version af Rehab Varde flytter til Grindsted

Forside - Læs op - Sitemap


Rehab Varde flytter til Grindsted


Tirsdag d. 6.oktober er det flyttedag for patienter og personale tilknyttet Sydvestjysk Sygehus Rehab Varde, Neurorehabiliteringsfunktionen. De rykker fra Varde Sygehus og ind på en nyrenoveret afdeling på Grindsted Sygehus.
Afdelingen modtager hovedsagelig patienter med følger efter apopleksi, der kan omfatte betydelige fysiske, kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder.
 
Højt fagligt niveau
De ofte komplekse problemstillinger, patienterne står med, gør, at tværfagligt samarbejde hos personalet er særdeles vigtig i genoptræningen. I indretningen af den ny afdeling er der derfor lagt vægt på at samle personalet ét sted. Det giver de forskellige faggrupper de bedste muligheder for at bruge hinandens ressourcer til at skabe gode rammer omkring patienterne og sikre et højt fagligt niveau.

Hjemligt miljø
Der er plads til 20 patienter, der alle skal rehabiliteres i at mestre færdigheder, der var ganske naturlige for dem før sygdom eller ulykke. Det kan være helt basale behov som at stå op, klæde sig på og få overblik over sin hverdag. Derfor skal afdelingen ikke ligne en almindelig sygehusafdeling, men en ramme om patienten, der minder om et hjemligt miljø. Alt sammen så tæt på den virkelighed, som patienterne skal vende hjem til efter indlæggelsen.

Personalet flytter med
I alt er 69 medarbejdere omfattet af flytningen. 52 flytter med fra Varde til Grindsted. Syv har fået tilbudt job på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, mens enkelte har ønsket helt at stoppe.

Yderligere info:
Ledende oversygeplejerske Dorthe Folmer 79 18 31 04/ 30 53 56 78
Chefterapeut Marianne Thomsen 79 18 23 80/ 61 30 57 38


 

Senest fagligt revideret: 30-09-2009




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk