Dette er tekstversionen af Elite Smiley fra Fødevarestyrelsen
Klik her for at komme til den grafiske version af Elite Smiley fra Fødevarestyrelsen

Forside - Læs op - Sitemap


Elite Smiley fra Fødevarestyrelsen


Lutter store smil blev resultatet, da Fødevarestyrelsen forleden besøgte 15 afdelinger på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Alle 15 fik glade Smiley’er og otte kan endda fremvise en Elite Smiley.

De glade smil blev uddelt, fordi afdelingerne har styr på det med hygiejnen.

- Ligesom vi ønsker at beskytte patienterne mod infektioner i forbindelse med behandling og pleje, skal de også beskyttes mod levnedsmiddelbårne infektioner, forklarer specialuddannet hygiejnesygeplejerske Doris Laugesen.

Ud over at sygehuset har et stort produktionskøkken, har mange afdelinger et mindre afdelingskøkken, hvor personalet håndterer fx sandwich og drikkevarer og opbevarer og opvarmer kølemad til patienterne.
For at kunne løse denne opgave har personalet en særlig uddannelse i levnedsmiddelhygiejne.

Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg tjekker de blandt andet:
 
- rengøring af køkkeninventar.
- temperaturer i køle- og frostskabe.
- opbevaring og opvarmning af kølemad.
- hygiejnen omkring ismaskiner.
- egenkontrollen, faciliteter til hygiejnisk vask og tørring af hænder.
- vedligeholdelse af lokaler og inventar, eks. ingen revnede fliser.
- løbende overvågning af holdbarhed.
- personalet uddannelse i hygiejne.

smileyYderligere oplysninger:
Specialuddannet hygiejnesygeplejerske Doris Laugesen,
Infektionshygiejnisk enhed tlf. 79 18 24 37

 


 

Senest fagligt revideret: 03-03-2010




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk