Dette er tekstversionen af Ildsjæl modtager Karen Johanne Nielsen Prisen
Klik her for at komme til den grafiske version af Ildsjæl modtager Karen Johanne Nielsen Prisen

Forside - Læs op - Sitemap


Ildsjæl modtager Karen Johanne Nielsen Prisen


Social- og sundhedsasssistent Ulla Bente Dalentoft modtog Karen Johanne Nielsen Prisen ved Symposium i Sygepleje.

Social- og sundhedsassistent Ulla Bente Dalentoft har sin daglige gang på afdeling 200 på Sydvestjysk Sygehus Grindsted.
Ulla vandt prisen på 10.000 kroner for at være primus motor i en stor indsats for at forbedre ernæringsindsatsen på Sydvestjysk Sygehus’ medicinske afdelinger.

Sygeplejefaglig direktør Birthe Mette Pedersen overrakte prisen med disse ord:

- Prisen går til en ildsjæl. Hun er vedholdende og engageret. Hun forstår at kombinere teori med praksis og holder fast – også når implementeringsdelen kommer.

For vinderen var prisen lidt at en overraskelse:

- Det kom godt nok bag på mig. Først tænkte jeg, at det ikke kan passe, det er mig, for jeg gør bare mit arbejde. Men jeg er rigtig beæret, sagde Ulla Bente Dalentoft.

pris
Sygplejefaglig direktør Birthe Mette Pedersen overrækker Ulla Bente Dalentoft prisen, der består af 10.000 kroner.


klovn
Også hospitalsklovnene var på pletten med lykønskninger til prismodtageren.

 

Om prisen
Prisen tildeles en sygeplejerske, radiograf, social- og sundhedsassistent eller sygehjælper, der har taget initiativ eller ydet en professionel indsats i forhold til de pågældende fag med fokus på udvikling, ændring eller implementering af ny viden i praksis indenfor klinik, ledelse, uddannelse eller forskning i sygeplejen på SVS.

Prisen har fået sit navn efter Karen Johanne Nielsen, der var oversygeplejerske på Centralsygehuset i Esbjerg fra 1910 til 1943. Hun var en fremtrædende eksponent for sygeplejens professionalisering.

Senest fagligt revideret: 06-05-2010




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk