Dette er tekstversionen af Ledelsen af Fælles Akutmodtagelse fundet
Klik her for at komme til den grafiske version af Ledelsen af Fælles Akutmodtagelse fundet

Forside - Læs op - Sitemap


Ledelsen af Fælles Akutmodtagelse fundet


Sydvestjysk Sygehus har nu fundet de to, der skal stå i spidsen for den ny Fælles Akutmodtagelse.

christianchristiansen

Christian Christiansen, i dag ledende overlæge i Akut Medicinsk Modtage Afsnit på Sydvestjysk Sygehus, er blevet ansat som ledende overlæge i den ny Fælles Akutmodtagelse.

 

 

 

 

 

christianjørgensen

Den anden halvdel af ledelsen bliver Christian Jørgensen, der pr. 1. september 2010 tiltræder som ledende oversygeplejerske.

Christian Jørgensen kommer fra en stilling som oversygeplejerske for Organkirurgisk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Kolding, hvor han de seneste år bl.a. har deltaget i etableringen af Akut Modtage Afdeling.

 

 

 

 

 

Om Fælles Akutmodtagelse
En Fælles Akutmodtagelse er efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger det sted på akutsygehuset, hvor et team af speciallæger og øvrigt sundhedspersonale står klar døgnet rundt, så man sikrer akutte patienter samme høje kvalitet i modtagelse, udredning og behandling uanset, om patienten indlægges dag, aften, nat eller weekend.

Den Fælles Akutmodtagelse i Esbjerg etableres i stueetagen i den nuværende sengebygning. Byggeriet forventes færdig 2013.

 

 

Senest fagligt revideret: 22-06-2010




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk