Dette er tekstversionen af Fælles Akutmodtagelse er en realitet
Klik her for at komme til den grafiske version af Fælles Akutmodtagelse er en realitet

Forside - Læs op - Sitemap


Fælles Akutmodtagelse er en realitet


Den 1. september blev den første Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Region Syddanmark  en realitet. I den kommende tid vil det gå stærkt med udviklingen af det, der om et par år er en fuldt udbygget akutmodtagelse.

Den Fælles Akutmodtagelse blev virkelighed, da den sidste halvdel af afdelingsledelsen for FAM på Sydvestjysk Sygehus, oversygeplejerske Christian Jørgensen, tiltrådte den 1. september. Den anden halvdel af afdelingsledelsen er ledende overlæge Christian Christiansen.  

Der ligger mange opgaver og venter på den nye ledelse, inden målet er nået. Den første store opgave bliver at smelte sygehusets medicinske og kirurgiske akutmodtagelser sammen.

Endnu er det dog kun det organisatoriske, der er på plads. Sygehuset i Esbjerg skal om- og udbygges de kommende år, så der kan skabes plads til FAM i stueetagen i den nuværende sengebygning. Byggeriet forventes færdig i 2013.


Om Fælles Akutmodtagelse

En Fælles Akutmodtagelse er efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger det sted på akutsygehuset, hvor et team af speciallæger og øvrigt sundhedspersonale står klar døgnet rundt, så man sikrer akutte patienter samme høje kvalitet i modtagelse, udredning og behandling uanset, om patienten indlægges dag, aften, nat eller weekend.

Senest fagligt revideret: 02-09-2010




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk