Dette er tekstversionen af Flere intensivsenge
Klik her for at komme til den grafiske version af Flere intensivsenge

Forside - Læs op - Sitemap


Flere intensivsenge


Der mangler senge til intensivpatienter på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, men det retter Region Syddanmark nu op på. Regionsrådet har 27. september besluttet at bevilge 7,8 mio. kroner til at oprette fire ekstra intensivsenge på sygehuset.

- For at finde plads på intensiv afdelingerne, er vi ind i mellem nødt til at flytte alvorligt syge patienter fra sygehus til et andet. Det er et problem, vi vil til livs, og nu er vi for alvor ved at gøre noget ved sagen, siger formand for Sygehusstrukturudvalget, Stephanie Lose (V).

De fire senge er såkaldte intermediære senge. Det er et begreb, der bruges til sengepladser med intensivpatienter, der ikke har behov for fuld pleje. Det betyder blandt andet, at der kun er afsat halvt så mange sygeplejersker til de intermediære senge.

Færre flyttes
De fire nye senge bliver etableret fra årsskiftet og betyder, at Sydvestjysk Sygehus i alt kommer op på ni intensiv senge og seks intermediære senge. I 2009 blev 26 patienter intensivpatienter overflyttet fra sygehuset i Esbjerg til et andet sygehus på grund af kapacitetsproblemer på intensivafdelingen. I år er 25 patienter indtil videre blevet overflyttet.

Udvidelsen er en del af generalplanen for Sydvestjysk Sygehus. Ifølge planen skal sygehuset op på 15 intensive og 15 intermediære pladser i den fuldt udbyggede model. Resten af udvidelsen af intensivkapaciteten sker i løbet af 2013. En væsentlig flaskehals i denne udvidelse har været at skaffe tilstrækkeligt plejepersonale.

I hele Region Syddanmark er der et fald i antallet af intensivpatienter, der bliver flyttet fra et sygehus til et andet på grund af kapacitetsproblemer. I 2009 blev i alt 202 patienter flyttet. I år er 110 patienter ind til videre flyttet.

Senest fagligt revideret: 28-09-2010




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk