Dette er tekstversionen af Svært overvægtige opereres nu i Esbjerg
Klik her for at komme til den grafiske version af Svært overvægtige opereres nu i Esbjerg

Forside - Læs op - Sitemap


Svært overvægtige opereres nu i Esbjerg


Patienter, der lider under følgerne af deres overvægt, kan nu få hjælp på Sydvestjysk Sygehus. Sygehuset indfører nemlig fedmekirurgi fra 1. januar 2011.

Operativ behandling af sygelig overvægt er dokumenteret den mest effektive metode til at opnå et varigt vægttab og reducere de overvægtsassocierede sygdomme som eksempelvis sukkersyge.

Fedmekirurgi kaldes også bariatrisk kirurgi. På SVS er der konkret tale om det indgreb, der hedder laparoskopisk gastrisk bypass. Det er en kikkert-operation, hvor størrelsen af mavesækken reduceres og maden ledes udenom en del af tarmen.

gastrik bypass
En gastrisk bypass, hvor mavesækken reduceres, foretages v.h.a. en kikkertoperation.

Operationen virker på tre måder:



 

Bedre livskvalitet
Formålet med operationen er et blivende vægttab på 60-70 % af overvægten, hvilket medfører at livskvaliteten afgørende forbedres og de fedmerelaterede sygdomme reduceres. Patienterne skal imidlertid ikke forvente, af de bliver normalvægtige.

Operationen kan tages i betragtning for overvægtige, der har et BMI på 35 eller mere sammen med en sygdom, som kan afhjælpes ved hjælp af vægttab, som for eksempel søvnapnø, type 2 diabetes og hjertesygdomme. Andre behandlingsmuligheder skal være udtømt, før man kan komme i betragtning til operation.

Den nedre aldersgrænse er 25 år.

 


 

Senest fagligt revideret: 03-01-2011




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk