Dette er tekstversionen af Parkeringsproblemer afhjælpes med p-hus
Klik her for at komme til den grafiske version af Parkeringsproblemer afhjælpes med p-hus

Forside - Læs op - Sitemap


Parkeringsproblemer afhjælpes med p-hus


Et nyt p-hus ved sygehuset i Esbjerg står i marts klar til at blive taget i brug af sygehusets personale. Ved at flytte personalets parkering til p-huset, frigøres der pladser tæt på sygehuset til patienter og pårørende. 

Det nye p-hus bygges i samarbejde mellem Region Syddanmark og Esbjerg Kommune. Det etableres i tre plan og vil i fuld udbygget stand indeholde godt 600 pladser fordelt på 15.000 kvadratmeter.

Rejsegilde
Mandag den 10. januar blev der holdt rejsegilde på parkeringshuset, der ligger på remisegrunden kun få minutters gang fra sygehuset. Når p-huset er færdigt, etableres der tidsbegrænset parkering på p-pladserne tæt på sygehuset.

- For at patienter og pårørende skal kunne have oplevelsen af en tilfredsstillende behandling på vore sygehuse, skal alle fysiske og praktiske rammer være i orden. Det gælder også for p-forholdene - de skal kunne komme af med deres bil, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V).

phus

Rejsegildet 10. januar. Fra venstre direktør i 5E Byg Per Jørgensen, regionsrådsformand Carl Holst, regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen og sygehusdirektør Bjarne Normark Andersen.

phus

Sådan kommer p-huset til at se ud: I midten af parkerings-
huset er der en åben atriumgård som skaber et lyst og venligt
parkeringshus. Facaderne beklædes med en kombination af
perforeret alu-plade og et net, hvor der kan vokse planter
op omkring.

Senest fagligt revideret: 12-01-2011




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk