Dette er tekstversionen af Patienter giver sygehuset værdifuld feedback
Klik her for at komme til den grafiske version af Patienter giver sygehuset værdifuld feedback

Forside - Læs op - Sitemap


Patienter giver sygehuset værdifuld feedback


Send os et postkort!

Sådan kommer opfordringen fra 1. august til at lyde til patienter, der sendes hjem fra Fælles Akutmodtagelse på Sydvestjysk Sygehus.

Patienterne vil få et forhåndsfrankeret postkort udleveret, og afdelingen håber, at de vil bruge et par minutter på at give sygehuset en feedback på den behandling, de har modtaget.
Det kan være ros, ris, undren, forslag eller ideer til forbedringer – alt, hvad de har på hjerte, er velkommen og værdifuld viden.

Fingeren på pulsen
Feedbacken skal bruges som supplement i bestræbelserne på at bedre den patientoplevede kvalitet.

- Feedback-postkortene giver afdelingen værdifuld viden, som kan bruges i kvalitetsudviklingen. Det koster noget tid at arbejde med kortene, men udbyttet står mål med ressourceindsatsen, og personalet får en særlig faglig og personlig ballast, hvilket også skaber arbejdsglæde, siger ledende oversygeplejerske Christian Jørgensen.
 
Hjemmeblindhed
Postkort er en simpel og direkte metode for sygehuset til at få fingeren på pulsen med, hvad patienter og pårørende oplever. Det er en ressourceeffektiv måde at lave patientinddragelse, og det modvirker den "hjemmeblindhed", som nemt opstår i egen organisation.

- Al feedback er velkommen. Det kan være om forhold, der har betydning for patientsikkerheden, kommunikation, samarbejdet med og mellem personalet, de fysiske rammer, ventetiden eller andet, det optager patienterne, siger Christian Jørgensen.

postkort
Postkortet er addresseret og frankeret, så det er nemt at gå til for patienterne, når de vil give sygehuset en tilbagemelding om deres oplevelser på Fælles Akutmodtagelse. Tilbagemeldinger bruger afdelingen til at skabe endnu bedre patientoplevet kvalitet.

Medinddragelse
Feedbackpostkortene er en naturlig forlængelse af afdelingens Patient Ekspert Panel, der blev etableret i marts 2011. Patient Ekspert Panelet består af otte tidligere akut indlagte patienter, der sammen med repræsentanter for personalet arbejder for at bedre den patientoplevede kvalitet. Panelet vil inddrage feedbacken fra postkortene i deres arbejde ligesom personalet vil bruge kortene i deres udviklingsarbejde.

Postkortene vil blive udleveret til alle patienter, som udskrives fra Fælles Akutmodtagelse og starter 1. aug. Man kan være anonym, hvis man ønsker eller opgive kontaktoplysninger, hvis man er til rådighed for en uddybning.


 

Senest fagligt revideret: 27-06-2011




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk