Dette er tekstversionen af Velfærdsteam forebygger arbejdsskader
Klik her for at komme til den grafiske version af Velfærdsteam forebygger arbejdsskader

Forside - Læs op - Sitemap


Velfærdsteam forebygger arbejdsskader


På et sygehus sker det hundredvis af gange dagligt, at patienter for eksempel ikke selv er i stand til at flytte sig fra seng til stol eller tilbage igen. Plejepersonalet giver derfor gerne en hånd med, men disse gentagne løft og forflytninger slider på personalet.

God forflytningsteknik og brug af de rigtige hjælpemidler kan forebygge denne nedslidning. Men teknikken hjælper kun, hvis den bruges i dagligdagen. Derfor har Sydvestjysk Sygehus sat et velfærdsteam til at undervise plejepersonalet, så de lærer at passe godt på deres krop.

Gode arbejdsstillinger
Velfærdsteamet underviser sygehusets plejepersonale i forflytning og ergonomi. Der sker gennem en lang række kurser frem til sommerferien 2012, hvor hele plejepersonalet skal have gennemført kurset.
Undervisningen består primært af praktisk arbejde med forflytninger og hjælpemidler, men indeholder også emner omkring ergonomi, hygiejne og etik.

Målet er, at medarbejderne opnår så hensigtsmæssigt et ergonomisk arbejdsmiljø som muligt:

- Skader på muskler og skelet kan have alvorlige konsekvenser for både medarbejderen og arbejdsgiveren, men man kan undgå mange skader ved at bruge de rigtige hjælpemidler og have gode arbejdsstillinger, siger ergoterapeut og ergonomisk konsulent Peter Wang Christensen, der sammen med portør og ergonomisk konsulent Steen Lindskov udgør velfærdsteamet.

forflytPå kurserne lærer plejepersonalet hvordan, de benytter de hjælpemidler, sygehuset råder over. Her klarer liften f.eks. det tunge løft, så personalet kan skåne ryggen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 


Små ændringer gør en stor forskel
Det er ikke kun plejepersonalet, der har gavn af velfærdsteamet. Resten af sygehusets personale og arbejdsmiljøorganisation er også velkommen til at hente råd og vejledning hos teamet. Det har bl.a. sygehusets mange lægesekretærer benyttet sig af.

- Sekretærerne sidder dagligt mange timer ved computeren, og det er derfor vigtigt, at de har indrettet deres arbejdsplads ergonomisk korrekt, så de ikke får smerter i nakke, skuldre, arme eller ryg. Nogle gange er det kun små ændringer af indretningen, simple øvelser eller at medarbejderen f.eks. står op indimellem, der skal til for at gøre en forskel, siger Peter Wang Christensen.
 

 

 


 

 

 

 

Senest fagligt revideret: 31-10-2011




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk