Dette er tekstversionen af Kommende sygeplejersker slog lejr
Klik her for at komme til den grafiske version af Kommende sygeplejersker slog lejr

Forside - Læs op - Sitemap


Kommende sygeplejersker slog lejr


Tempoet er til tider højt på sygehusets akutmodtagelse, hvor patienter ankommer hele døgnet.

Men selv i et højt tempo skal alle handlinger være nøje overvejet og fagligt velfunderede.  Det kræver sine sygeplejersker, og 8.-9. december fik deltagerne på den første FAM Camp nogensinde lov at teste sig selv:

Har de lysten og talentet til at arbejde med akut sygepleje?

Deltagerne i lejren var 50 sygeplejestuderende fra UC Syd. De blev under opholdet kastet ud i autentiske patientsituationer , hvor de fik hårdt brug for alt, hvad de har lært som studerende på UC Syd.

"Patienten" her er ankommet med Falck. Hun klager over voldsomme smerter i maven, hun er kold og kaster op. Noget af de første, de sygeplejestuderende gør, er at måle hendes værdier som temperatur, blodtryk og respirationsfrekvens:

FAM Camp

Patienten skal også have anlagt en venflon, dvs. et kateter i en vene i hånden, så det er muligt at give hende væske og medicin. Men det er ikke nemt, når patienten har nåleskræk:

fam camp

På en anden stue bliver de studerende mødt af en mand, der ikke kan trække vejret. Det viser sig at han har akut lungeødem, dvs. udsivning af væske i lungerne - men hvad stiller man op med det? Det må de studerende finde ud af:

Fam camp

Den første Camp
Det er den første FAM Camp nogensinde. Formålet er at etablere et nyskabende, lærerigt og innovativt læringsmiljø for sygeplejestuderende på tværs af teori og klinik. En mulighed for at få en forsmag på det spændende, udfordrende, givende – men også krævende job, som sygepleje på en akutafdeling er.
 

Ud over at prøve kræfter med patientsituationerne, så fik de studerende bl.a. også mulighed for at høre om, hvad politi- og redningsfolk foretager sig på et ulykkessted, hvordan patienterne oplever mødet med sygehuset og akut kommunikation.

 

 

 

Senest fagligt revideret: 09-12-2011




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk