Dette er tekstversionen af Rørpost fra fremtiden
Klik her for at komme til den grafiske version af Rørpost fra fremtiden

Forside - Læs op - Sitemap


Rørpost fra fremtiden


Laboratoriehus og dialyseafdeling i højeste teknologiske gear er, hvad der venter Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, når de nye bygninger står klar til brug i sensommeren 2013.

En rørpost med blodprøver skydes 800 meter gennem et underjordisk rør og havner i den maskine, som kan klare diverse analyser. Lyder det som en ingeniørdrøm blandet med lige lovlig megen fantasi? Beskrivelsen bliver til virkelighed i 2013 på Sydvestjysk Sygehus, når det nye laboratoriehus og den nye dialyseafdeling i Esbjerg står klar til brug.

Torsdag den 31. maj tog regionsrådsformand Carl Holst det første spadestik, og han brugte sin tale på at understrege Sydvestjysk Sygehus’ centrale rolle i hele sygehusplanen for Region Syddanmark – mod alle odds.

- Det er lidt på trods, at vi i dag går i gang med den første af en række om- og tilbygninger på sygehuset her i Esbjerg. Vores ansøgning om statskroner til Esbjerg er blevet afvist af regeringen, men hvorfor skal de 230.000 borgere i det sydvestjyske ikke have adgang til akut udredning og behandling på højt niveau, spurgte regionsrådsformand Carl Holst retorisk, inden han satte spaden i jorden for første gang.

Prisen for denne første etape bliver i omegnen af 160 millioner kroner. En regning som altså betales af Region Syddanmarks regning. Men hele spillet om finansieringen har ikke fået sygehuset til at sænke ambitionerne, understreger sygehusdirektør Bjarne Normark.

- Om 10 år står vi med en anden slags sygehus, end det vi kender i dag. Et sygehus, der er klar til fremtidens udfordringer, og som imødekommer de behov, patienterne har.

Det indledende eksempel med blodprøver via rørpost understreger det teknologisk spring, som fremtidens sygehus skal integrere i medarbejdernes hverdag.  Sygehusdirektøren lagde derfor også vægt på, at den fysiske forandring kun er.
 

Spadestik lab.hus

Senest fagligt revideret: 01-06-2012




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk