Dette er tekstversionen af Gravid fra A til Å
Klik her for at komme til den grafiske version af Gravid fra A til Å

Forside - Læs op - Sitemap


Gravid fra A til Å


En lille gennemgang af graviditetsrelaterede emner, graviditetsgener og komplikationer.

Indholdsfortegnelse

________________________________________

Barnets bevægelser
De fleste gravide mærker bevægelser omkring uge 20. Det er først fra omkring 24. uge, at du kan forvente at mærke barnet hver dag. Børn bevæger sig forskelligt, nogle er mere aktive end andre. Det samme barn vil have dage, hvor det er mere aktivt end andre dage. Barnet kan ikke bevæge sig for meget.

Du skal reagere, hvis du ikke mærker dit barn flere gange om dagen, eller hvis barnet begynder at ligge meget mere stille, end det før har gjort.

 

Tilbage til toppen»

________________________________________

Barnets vækst
Fra omkring 28. uge kan jordemoderen skønne barnets vægt ved at mærke på barnet uden på maven og ved at måle livmoderens højde fra dit kønsben til toppen af livmoderen (symfyse-fundus-mål). Jordemoderen vurderer, om barnet er vokset tilpas fra gang til gang. En normal vægt ved fødslen ligger mellem ca. 2700 og 4500 gram, så børnenes vægt er forskellig gennem graviditeten.

Tilbage til toppen»



________________________________________

Blodtryk
Graviditet er en periode, hvor man lettere kan få forhøjet blodtryk. De fleste gravide vil i den første del af graviditeten opleve, at deres blodtryk falder en smule. Dette er normalt. Derefter begynder blodtrykket igen at stige, og bliver nogle gange højere, end før du blev gravid. Dette holder din læge og jordemoder øje med.

 

Tilbage til toppen»

________________________________________

Blærebetændelse
Blærebetændelse opdages oftest, når man er hos sin læge eller jordemoder. Det er anderledes at have blærebetændelse, når man er gravid i forhold til, når man ikke er. Urinrøret gaber en smule mere end ellers pga. hormoner, og derfor ”tisser man ikke glasskår”. Nogle får en konstant trykkende fornemmelse over blæren. Andre oplever pludseligt tiltagende og vedvarende plukkeveer.
Er du i tvivl, så gå til din læge og få lavet en urinprøve.
Blærebetændelse skal behandles med penicillin, også når man er gravid.

 

Tilbage til toppen»

________________________________________

Blødende tandkød
Tandkødet er lidt mere sart under graviditeten. De hormonelle forandringer betyder, at du fra 2. til 8. måned kan opleve, at dit tandkød bløder lidt.

Gode råd

Tilbage til toppen»

________________________________________

Blødning i graviditeten
Mange gravide oplever blødning i løbet af graviditeten. Nogle få bløder en smule hele graviditeten igennem. Langt de fleste små pletblødninger (svarende til et par 5 kroner i størrelse) skyldes et blodkar, der er bristet på livmoderhalsen, og har på den måde intet med barnet eller moderkagen at gøre. Blodkarrene bliver mere skrøbelige pga. graviditetshormonerne, derfor vil de nemmere briste.

Andre oplever små blødninger på de tidspunkter, hvor de skulle have haft menstruation. Du kan også få en smule blødning efter samleje.
Ved blødninger på størrelse med en menstruationsblødning skal du altid kontakte afdelingen for Fødsler.

 

Tilbage til toppen»

________________________________________

Bækkensmerter
Graviditetshormonerne påvirker leddene omkring bækkenet, så leddene og bækkenet bliver mere eftergivelige. Når livmoderen og barnet vokser, ændres kroppens tyngdepunkt, og den gravide vil svaje mere i lænden. Dette kan medføre bækkensmerter.

Vi anbefaler gravide at være fysisk aktive, og vi ved, at gymnastik kan afhjælpe bækkensmerter, da man styrker musklerne omkring bækkenet. De fleste gravide vil også være glade for svømning.

Mange gravide oplever en ømhed eller smerter foran ved kønsbenet og/eller bagtil i bækkenet og henover lænden. Det er normalt og skyldes, at graviditetshormonerne blødgør ledbåndene i bækkenet. Formålet med dette er at gøre bækkenet smidigt til fødslen, så barnet lettere kan "dreje" sig på sin trange vej ned gennem fødselsvejen.

 

Se en video om bækkensmerter fra Trygmedbarn.dk her.

 Gode råd

Tilbage til toppen»


________________________________________

Forstoppelse
Det er almindeligt at opleve forstoppelse i graviditeten. Det skyldes, at tyktarmen påvirkes af graviditetshormoner og af tryk fra livmoderen.

Gode råd

Tilbage til toppen»


________________________________________

Graviditetskløe
Denne form for kløe ses primært på hånd- og fodflader, men kan brede sig ud over hele kroppen. Det er en kløe, som er der døgnet rundt, men som kan være tiltagende om aftenen og natten.

Kløen skyldes, at galdesyre ophobes i blodet hos den gravide. Diagnosen stilles vha. blodprøver. Har man leverbetinget graviditetskløe, kommer man i behandling. Ved behandlingskrævende kløe tilbydes igangsættelse af fødslen senest ved graviditetsuge 40+0.

Hvis du har kløe på denne måde, så tal med din egen læge eller med din jordemoder om det.

 

Tilbage til toppen»

________________________________________

Halsbrand
Halsbrand opleves primært til i sidste del af graviditeten. Når du er gravid, påvirker hormonerne lukkemekanismen mellem mavesæk og spiserør, så den bliver slap og ikke altid lukker helt tæt, så der kan komme mavesyre op. Det betyder, at du let kan få halsbrand - det vil sige en sur eller brændende fornemmelse i munden og/eller svælget.

Gode råd

Tilbage til toppen»


________________________________________

Hyppig vandladning
I de første og sidste måneder af graviditeten oplever mange en øget trang til at tisse. "Man skal bare" - og så kommer der alligevel kun lidt.
I starten af graviditeten skyldes det en øget blodgennemstrømning til livmoderen og omkring blæren. Dette giver følelsen af, at "man trænger", også selv om man lige har tisset.

I slutningen af graviditeten fylder barnet så meget, at det konstant vil "trykke" mod blæren. Der er derfor ikke så meget plads i blæren, og det øgede tryk mod blæren vil i sig selv også give tissetrangen.

 

Tilbage til toppen»

________________________________________

Hæmorider
I løbet af graviditeten stiger trykket i venerne i benene. Dette er medvirkende til, at en del gravide får hæmorroider, som er udposninger af blodårerne i endetarmen. Forstoppelse kan også give hæmorider. Mange opdager hæmoriderne ved, at der kommer blod i forbindelse med afføring.

Så længe tyngden fra livmoderen presser på venerne, kan det være svært at gøre noget ved hæmoriderne, og mange oplever derfor, at det først er efter fødslen, de kan behandle dem. Hæmorider forsvinder hos de fleste i ugerne efter fødslen.

Gode råd

Tilbage til toppen»


________________________________________

Infektioner

Tilbage til toppen»


________________________________________

Karpaltunnelsyndrom
En del gravide får karpaltunnelsyndrom, især i sidste del af graviditeten. Det skyldes primært væske i kroppen, som presser på karpaltunnelnerven i håndleddet. Denne går ud til fingrene, og presset på den giver en sovende fornemmelse.
Nogle gravide oplever god lindring ved akupunktur behandling.

Læs mere om karpaltunnelsyndrom her.


Tilbage til toppen»

________________________________________

Kramper i benene
Lægkramper afhjælpes bedst med øvelser, hvor du strækker og bøjer i læggen, gerne 10-15 minutter inden sengetid.


Tilbage til toppen»

________________________________________

Kvalme
Næsten alle gravide oplever kvalme eller opkast i løbet af graviditeten. Hos de fleste vil kvalmen dog ophøre inden uge 15.
Hvis opkastningerne er så voldsomme, at de påvirker den gravides almentilstand og forårsager et vist vægttab, kan det - i sjældne tilfælde - være nødvendigt, at den gravide bliver indlagt på hospitalet.  

Gode råd

Tilbage til toppen»


________________________________________

Ligamentsmerter
Mange gravide oplever ligamentsmerter i graviditeten i forskellige perioder. Det føles som en smerte eller trækken nederst på livmoderen, enten i begge eller i den ene side. Det kan føles en smule som menstruationssmerter.

Ligamenterne er de ledbånd (elastikker), som livmoderen sidder fast på knoglerne i bækkenet med. Det er dem, der holder livmoderen på plads. Når livmoderen vokser, hiver det i disse ledbånd – derfor gør det ondt. Det er naturligt og ganske ufarligt.
Bliver smerten voldsom, kan du forsøge dig med en varmepude, ellers må du gerne bruge paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil).


Tilbage til toppen»

________________________________________

Lændesmerter
Graviditetshormonerne påvirker leddene omkring bækkenet, så leddene og bækkenet bliver mere eftergivelige. Når livmoderen og barnet vokser ændres kroppens tyngdepunkt, og den gravide vil svaje mere i lænden. Dette kan medføre bækkensmerter.
Vi anbefaler gravide at være fysisk aktive, og vi ved, at gymnastik kan afhjælpe bækkensmerter, da man styrker musklerne omkring bækkenet.

 

Se mere om fysisk aktivitet på Trygmedbarn.dk her.


Tilbage til toppen»

________________________________________

Næseblod
Slimhinderne i næsen svulmer en smule op i graviditeten, og de er fyldt med blod. Det kan gøre, at den gravide har lidt sværere ved at trække vejret almindeligt, og at nogle gravide oftere får næseblod.


Tilbage til toppen»

________________________________________

Plukkeveer
Plukkeveer er naturlige sammentrækninger af livmodermusklen, som kommer en gang imellem. Når du har en plukkeve, føles maven hård og spændt. Nogle registrerer ikke, at de har plukkeveer, andre mærker en murrende fornemmelse, som minder om tiden op til en menstruation.
Som sådan gør plukkeveer ikke ondt, det er den primære forskel på veer og plukkeveer. Arbejdet er det samme – nemlig at livmoderen strammer sig sammen og bliver hård.

Det er normalt at have plukkeveer i graviditeten. Jo nærmere du kommer terminen, jo flere plukveer kan du få. Du kan opleve, at plukveerne næsten kan tage pusten fra dig. Prøv at stoppe op og trække vejret dybt. - Plukkeveer må dog ikke gøre tiltagende ondt, og de må ikke komme ”som perler på en snor” med f.eks. 10 min. imellem helt konsekvent.

De plukkeveer, du har sidst i graviditeten, modner livmoderhalsen og livmodermunden, så livmodermunden er parat til at give efter og åbne sig, når de rigtige veer starter.
Er du i tvivl, tal med din læge eller jordemoder.


Tilbage til toppen»

________________________________________

Smertestillende medicin i graviditeten
En del gravide ønsker ikke at bruge smertestillende medicin i løbet af graviditeten. Man må gerne tage almindelig smertestillende medicin under graviditeten, bare man er opmærksom på, hvilke præparater man anvender.

Paracetamol kan anvendes hele graviditeten igennem, i samme doser som for ikke-gravide.
Acetylsalicylsyre og andre NSAID-stoffer, f.eks. ibuprofen frarådes under hele graviditeten – men kan dog anvendes højst 1 uge i 1. og 2. trimester.
Spørg på apoteket hvis du er i tvivl.


Tilbage til toppen»

________________________________________

Sting i lysken
Livmoderen holdes på plads i bækkenet af livmoderbåndene. Disse bånd er normalt seje og kan ikke give sig, men graviditetshormonerne bløder dem lidt op. Når livmoderen vokser, strækkes livmoderbåndene og vokser med. Når båndene strækkes, kan det give en stikkende fornemmelse i lysken - lidt ligesom sidesting. Det er ikke farligt for barnet, men kan være ubehageligt for dig.

Gode råd

Tilbage til toppen»


________________________________________

Sukkersyge
Cirka 3% af alle gravide får svangerskabssukkersyge under graviditeten. Sukkersygen forsvinder næsten altid igen bagefter. Har man haft svangerskabssukkersyge, vil man dog have højere risiko for at få det igen senere i livet.
 
De gravide, der får svangerskabssukkersyge, kan oftest nøjes med at ændre kostvaner og holde øje med blodsukkeret ved selv at undersøge det to gange om ugen. Cirka 15% skal have insulin. Gravide med svangerskabssukkersyge følges med undersøgelser i Graviditet Ambulatoriet på sygehuset.

Sukkersyge kan påvirke barnet. Det er en væsentlig grund til, at vi undersøger gravide for sukkersyge. Når sukkersygen behandles, er risikoen for barnet minimal.
Nogle kvinder har større risiko end andre for at få sukkersyge. De vil få tilbudt at få undersøgt deres blodsukker i graviditeten. Jordemoderen henviser til dette tilbud. Læs mere i patientinformation om sukkerbelastningsprøve.

 

Det gælder hvis

Læs mere om svangerskabssukkersyge her.

 

Tilbage til toppen»

________________________________________

Svamp
En del gravide får svamp en eller flere gange i graviditeten. Det skyldes, at miljøet omkring skeden bliver mere surt i graviditeten. Svamp opdages oftest som kløe og svien.
Svamp bør behandles, da man ellers kan få rifter og sår, som kan være meget smertefulde.
Snak med din egen læge, eller spørg på apoteket.


Tilbage til toppen»

________________________________________

Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning er en sygdom, som kun gravide kan få. Hvis man får den, er det oftest i slutningen af graviditeten. 3-5% af gravide får svangerskabsforgiftning.

Et af symptomerne er forhøjet blodtryk. Samtidig vil der være æggehvidestoffer (proteiner) i urinen. Nogle får også væske i kroppen.

Hvis man kun har væske i kroppen, men hverken har æggehvidestoffer i urinen eller højt blodtryk, har man ikke svangerskabsforgiftning. Det er normalt at få væske i kroppen i slutningen af graviditeten.

I starten mærker kvinden som regel ingenting til svangerskabsforgiftning, efterhånden kan der komme symptomer som:

Hvis du får svangerskabsforgiftning, vil du blive fulgt af en af sygehusets speciallæger.

Det eneste der kan få svangerskabsforgiftning til at forsvinde helt, er at føde.
Som regel bliver svangerskabsforgiftningen ikke alvorlig. De fleste kan nøjes med at blive undersøgt hyppigt, så man kan holde øje med, hvordan det udvikler sig.

Det foregår enten ved, at du er hjemme og kommer ind til undersøgelse eller du bliver indlagt på afdelingen for Indlagte Gravide. Ofte vil lægen foreslå, at fødslen bliver sat i gang ved terminen.

En gang imellem udvikler sygdommen sig alvorligt og kan være farlig både for mor og barn. Er blodtrykket meget højt, behandles det med blodtryksnedsættende medicin, og fødslen bliver sat i gang eller man foretager kejsersnit.

Sygdommen gør, at væske nemmere siver fra blodårerne ud i vævet. Samtidig med væskeophobning vil der være forhøjet blodtryk og æggehvidestoffer i urinen.


Tilbage til toppen»

________________________________________

Terminsberegning
Terminen kan beregnes ud fra din sidste menstruation. Har du ca. 28 dage imellem menstruationerne, skal du lægge 280 dage til datoen for din sidste menstruations første dag.

Ved scanning kan man ud fra fosterets størrelse udregne, hvor mange uger gammelt fosteret er og dermed også terminsdagen. Terminen, der udregnes ved scanningen omkring 12. graviditetsuge, er den termin, vi bruger til at regne efter.

90% af alle fødsler går i gang efter 37 fulde uger og før der er gået 42 uger. Ca. 6% af alle fødsler går i gang for tidligt, dvs. før 37 uger, og ca. 5% har endnu ikke født, når der er gået 42 fulde uger. Førstegangsfødende er statistisk set gravide i længere tid end flergangsfødende. Mere end halvdelen af førstegangsfødende går over tiden.

Hvis fødslen ikke er gået i gang af sig selv, når der er gået 41 uger og 6 dage, så tilbyder vi dig at sætte fødslen i gang. Læs mere i vores patientinformation om ”Overbåren graviditet”


Tilbage til toppen»

________________________________________

Udflåd
Igennem graviditeten ændres udflåd. Mængden af udflåd øges løbende, og særligt i slutningen af graviditeten. Konsistensen kan også blive anderledes, så udflåddet bliver mere tyndtflydende. Omkring terminen kan det være næsten vanddigt, og man kan være i tvivl, om det er fostervandet der er gået, eller om det er helt tyndt udflåd.
Er du i tvivl, så tag et bind på – det vil være gennemvådt i løbet af et par timer, hvis det er fostervandet der er gået.
Tilbage til toppen»__

 

______________________________________ 


Videregivelse af oplysninger
Din egen læge og sundhedsplejersken får information om din fødsel fra afdelingen for Fødsler, med mindre du frabeder dig dette. I så fald siger du det til jordemoder eller læge.
Fødselsoplysninger til sundhedsstatistik foregår automatisk og er lovbestemt.

________________________________________

Vægt
Hvis du er meget overvægtig (BMI over 27) eller undervægtig (BMI under 18), kan det påvirke hormonerne i din krop, så du kan have svært ved at blive gravid. Overvægt eller undervægt kan også have betydning for graviditeten og fødslen.

Tal med din læge eller jordemoder, hvis du er overvægtig eller undervægtig og få evt. kostvejledning eller bed om en henvisning til en diætist. Husk også tilbuddet om at kunne gå i en BMI-jordemoderkonsultation
Tilbage til toppen»

________________________________________

Væskeophobning (ødemer)
Ødemer betyder ophobning af væske i kroppen. Det vil typisk være på hænder, fødder og ankler, at man kan se og mærke, at man er blevet tykkere pga. væsken. Trykker man ind på huden med en finger efterlades en fordybning, som forsvinder igen i løbet af nogle sekunder.
Ødemer er en af de mest almindelige graviditetsgener, som oftest ses i slutningen af graviditeten. Det er en god idé at lave venepumpeøvelser, også når du har væske i kroppen.
Kraftige ødemer kan ses i forbindelse med svangerskabsforgiftning, men der vil også være forhøjet blodtryk og æggehvide i urinen.


Tilbage til toppen»

________________________________________

Åreknuder
På grund af livmoderens tyngde på venerne ned til benene har en del gravide tendens til at få åreknuder i graviditeten. Åreknuder er udposninger på blodårerne. Graviditetshormonerne gør væggene i blodkarrene svagere, og livmoderen trykker på de blodkar, der fører blodet væk fra benene. Blodcirkulationen bliver herved dårligere og denne belastning kan give åreknuder.
Åreknuder kan også forekomme på kønslæberne og i skeden. Åreknuderne forsvinder hos de fleste i ugerne efter fødslen. Hos nogle forsvinder de ikke helt, men bliver mindre med tiden.

Gode råd

Tilbage til toppen»

 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk