Dette er tekstversionen af Esbjerg var slet ikke meningen
Klik her for at komme til den grafiske version af Esbjerg var slet ikke meningen

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Esbjerg var slet ikke meningen


Et helt specielt uddannelses- og forskningsmiljø gør Sydvestjysk Sygehus til et godt sted at arbejde, mener læge og ph.d.-studerende Ramshanker Ramanathan.

Det har han fortalt til Ugeskriftet, og også lokale medier skrev historien om, at SVS med unikke uddannelsesforløb og skræddersyede karriereforløb tiltrækker unge læger. Historien blev senere citeret i medier over hele landet, og jeg har bedt ham uddybe, hvad der er så interessant for en yngre læge på SVS i Esbjerg.

– Esbjerg var slet ikke meningen. Det var helt tilfældigt, at vi trak Esbjerg i forbindelse med vores KBU-forløb, siger han.

– Min kone og jeg blev færdige på medicinstudiet i Aarhus i 2010 og rejste derefter seks måneder til London. Min kone for at forske på Oxford Universitet, og jeg for at besøge London Chest Hospital. Vi trak nummer, mens vi var derovre, og det eneste forløb, der var tilbage med medicin som en del af forløbet, og som vi kunne få med vores nummer, var i Esbjerg.

Da parret startede på SVS i det tidlige forår 2011 var det med en fast overbevisning om at tage tilbage til Aarhus efter afslutningen på den et-årige kliniske basisuddannelse.

I dag skriver vi 2016, og den nu 32-årige Ramshanker Ramanathan befinder sig stadig på SVS. Han har taget orlov fra sin speciallægeuddannelse til kardiolog for at skrive sin ph.d., og når den er afsluttet i 2018 og han skal tilbage til speciallægeuddannelsen, er det også i Esbjerg.

Hvorfor Esbjerg? Hvad siger du, når familie og venner  spørger?

– Hvis folk spørger, plejer jeg at sige, at uddannelses- og forskningsmiljøet er helt unikt, og at der er dygtige mennesker her, der ser på hver enkelt yngre læges interesser og ønsker – mere konkret, at der er tre årsager til, at jeg er i Esbjerg.

– For det første blev jeg tilbudt et meget interessant forskningsprojekt, som jeg har arbejdet på siden 2012, hvor vi med billeddiagnostiske og biokemiske metoder undersøger hjertets kranspulsårer hos raske midaldrende danskere. Jeg fik tilbudt data fra en undersøgelse af populationen i 2009 til mit ph.d.-projekt, selvom jeg slet ikke var her dengang.

– For det andet er jeg i Esbjerg på grund af gode forskningsenheder. Den ene er Enheden for Tromboseforskning – den anden er Institut for Regional Sundhedsforskning: Center Sydvestjylland. Begge er meget attraktive forskningsenheder.

Perfekt akademisk ramme

– Man har så at sige flyttet en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til Esbjerg, som så samarbejder med Campus Esbjerg. Sammenlagt udgør det en perfekt akademisk ramme i tæt samarbejde med sygehusets kliniske virkelighed – og læger, der som jeg også gerne vil forske, kan forske på grund af den konstellation.

– Den tredje årsag er, at både min afdeling, hjertemedicinsk, og radiologisk og Klinisk Mikrobiologi har været meget imødekommende i forbindelse med mit projekt. Jeg har kunnet bruge hjertemedicinsk ambulatorium, CT- og ultralydsscannerne og trække på sygeplejestaben, forskningsradiografer og -bioanalytikere. Man skal tænke på, at det er flere end 300 mennesker, vi har kaldt ind til projektet. Samtidig har mit samarbejde med min afdelingsledelse og min hovedvejleder, der selv er forskningslektor og kardiolog, været uovertruffen.

– Jeg har hele vejen igennem oplevet støtte og vejledning på højt niveau. Min oplevelse er, at der er meget fleksibilitet i Esbjerg, og jeg er ikke sikker på, at velvilligheden er lige så stor på et universitetssygehus, hvor der er mange om buddet.  

Du er i Ugeskriftet citeret for at sige, at det, du er mindre glad for ved et regionssygehus er, at de mest komplicerede patienter sendes videre til universitetssygehusene. Føler du ikke en splittelse mellem på den ene side at få mulighed for at prøve meget – og på den anden ikke at have mulighed for at prøve kræfter med de mest komplicerede patienter?

– Jo, men det er en afvejning. Det, unge læger er interesseret i, er at lære at arbejde med patienterne i den kliniske virkelighed, og unge læger får god supervision her i Esbjerg. Jeg lærte fx allerede det første år, jeg var her, at ultralydsscanne efter blodpropper i benene. Der er nogle enormt dygtige folk her, der hurtigt spotter, hvad den enkelte læge interesserer sig for og ønsker at dygtiggøre sig i.

– Miljøet her i Esbjerg betyder for mig som helt ung læge, at jeg har sikkerhed for, at når jeg skal præsentere mit projekt på fx universitetshospitalerne, så er der akademisk vægt i mit projekt og i øvrigt respekt for de enheder, jeg repræsenterer – Enheden for Tromboseforskning har fx eksisteret i flere årtier og publiceret forskning i store tidsskrifter.

Er der en mulighed for, at du vender tilbage til Esbjerg efter endt speciallægeuddannelse?

– Hvis jeg får tilbudt en stilling, hvor jeg så patienter og samtidig kunne forske, fx i krydsfeltet mellem billeddiagnostik og biokemi, som jeg til den tid har færdiggjort et ph.d.-projekt om, så kunne jeg bestemt se Esbjerg som min fremtidige arbejdsplads.

Ramshanker Ramanathan 22.1.2016 375

Læge og ph.d.-studerende Ramshanker Ramanathan.

– peter.rahbek.elbrond@rsyd.dk




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk