Dette er tekstversionen af Ses vi på tirsdag til Forskningens Døgn på sygehuset?
Klik her for at komme til den grafiske version af Ses vi på tirsdag til Forskningens Døgn på sygehuset?

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Ses vi på tirsdag til Forskningens Døgn på sygehuset?


.

Første hverdag efter påske (tirsdag d. 23. april), kan både borgere, patienter, pårørende og medarbejdere komme helt tæt på den forskning, der foregår på Sydvestjysk Sygehus.

Forskningen på sygehuset vokser – både i volumen og betydning. Derfor er Sydvestjysk Sygehus nu en del af Forskningens Døgn – et initiativ, som på landsplan sætter fokus på at formidle forskning – og skabe interesse. 

Alle er velkomne
Kom forbi sygehuset tirsdag d. 23. april fra kl. 15.30 og mød en stor række af sygehusets forskere. Der vil være stande i forhallen, otte korte oplæg i nærheden af forhallen og dermed rig mulighed for at stille forskerne spørgsmål.

Ved standende kan du møde forskere og lære mere om følgende emner:

Program for oplæg

Titel Oplægsholder
Arbejds- og aldersbetingede ændringer i helbred og fysisk formåen (Esbjerg-undersøgelsen) Gert Frank Thomsen
Hvordan dannes en blodprop og hvad er risikoen for en ny blodprop? Anna-Marie Münster
Kan kulde og træning behandle kroniske smerter ved slidgigt i knæet? Niels-Peter Brøchner Nielsen
De gode stråler – kræft, bakterier og avancerede skannere Søren Hess
Behandling med vægttabsmedicin hos overvægtige patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom - effekt på lungefunktion og livskvalitet Ayse Dogan og Claus Juhl
Tryghed og bedre behandling ved hjælp af tæt opfølgning af patienterne efter indlæggelse Niels Wedderkopp
Svangerskabsforgiftning – hvorfor? Anne Catherine M. Godtfredsen
Åreforkalkning af hjertets blodårer: Er der forskel hos kvinder og mænd? Ramshanker Ramanathan

  

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med cirka 700 events og foredrag og mere end 70.000 besøgende. Du kan læse mere på www.forsk.dk.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk