Skip til primært indhold

Lungesygdomme

Læs mere herunder

Lungesygdomme består af to underafsnit. 

Sengeafsnit D1 - Lungesygdomme

Størstedelen af patienterne i sengeafsnittet lider af KOL eller lungekræft, og derudover behandler vi lungebetændelse, astma, lungefibrose og udreder for luftvejssymptomer. Endvidere behandler vi patienter med almen medicinske sygdomme.

Lunge Ambulatorium

Her modtages patienter til udredning for restriktive lungesygdomme, dvs. astma, rhinit (høfeber), uafklaret hoste og blødning fra lungerne, samt patienter med gentagne tilfælde af pneumothorax (sammenklappet lunge) m.fl.

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

KOL er en kronisk irritationstilstand i lungerne. KOL giver hævede luftveje, øget slimdannelse og eventuelt ødelagte lungesække (alveoler). Symptomerne er hoste, opspyt og åndenød ved anstrengelse. Den vigtigste behandling er rygestop. Sygdommen forværres hurtigt, hvis man ikke ophører med at ryge. Alle mennesker med KOL vil opleve en langsom forværring af deres åndenød ved anstrengelse, alene af den grund, at deres lunger bliver ældre. Moderne behandling med rygestop, træning og lungemedicin (inhalationsmedicin) kan bremse denne udvikling. Rygning er den væsentlige årsag til KOL. Sværhedsgraden af sygdommen afhænger af hvor meget og hvor længe, man har røget. Luftforurening kan forværre KOL.

Alfa1-antitrypsinmangel er en sygdom, som også giver KOL. Sygdommen er arvelig og forholdsvis sjælden. Den skyldes en manglende evne til at frigive enzymet alfa1-antitrypsin fra leveren, hvor det dannes. Ernæring er et vigtigt tema for KOL-patienter, og derfor er der fokus på KOL-patientens indtag af mad. Afdelingen har i samarbejde med en klinsik diætist udarbejdet gode råd om kost og ernæring til KOL-patienter. En del andre lunge- og hjertesygdomme giver symptomer, som ligner KOL.

En lungefunktionsundersøgelse (spirometri eller pusteprøve) er absolut nødvendig for at påvise KOL. Røntgenundersøgelser, hjerte-elektrokardiogram og blodprøver er også nødvendige for at finde ud af, hvad der er den væsentligste årsag til dine symptomer.

Astma

Astma er en kronisk sygdom, hvor patienten gentagne gange oplever besvær med vejrtrækningen, dvs. symptomer som åndenød og hoste.Sygdommen skyldes en irritationstilstand, der medfører en øget aktivitet i de ringformede luftvejsmuskler og hævelse af slimhinderne i luftvejene. Resultatet bliver en forsnævring af luftvejene, øget dannelse af slim og i svære tilfælde et nedsat luftskifte til lungerne.

Alt dette er med til at besvære vejrtrækningen. Astma kan have meget forskellige sværhedsgrader. De fleste patienter har kun lette symptomer og der kan være lange perioder, hvor sygdommen ikke giver nogle gener, hvis man anvender en lille dosis forebyggende medicin. Diagnosen astma stilles ved hjælp af en lungefunktionsundersøgelse. Typisk skal en lungefunktionsundersøgelse gentages flere gange (f.eks. før og efter inhalation af astmamedicin), så man kan påvise den for astma karakteristiske variation i lungefunktionen. Herudover kan lægen vælge at udføre en allergitest (priktest). Man kan supplere med blodprøver, som kan styrke mistanken om sygdommen.

Tuberkulose (TB)

Tuberkulose er en infektionssygdom, der skyldes en bakterie. Tuberkulosebakterien kan angribe mange organer, men det er kun lungetuberkulose, der er smittefarlig. En person med ubehandlet lungetuberkulose kan smitte, når vedkommende hoster slim op. Det er primært personer i husstanden, der smittes. Raske personer er meget lidt modtagelige for smitte, men hvis man er helbredsmæssigt svækket, smittes man lettere. De karakteristiske symptomer på lungetuberkulose er hoste, vægttab, nattesved, opspyt og træthed. Det tilrådes at gå til læge, hvis man har hostet og haft opspyt i mere end ca. 3 uger. Ved mistanke om tuberkulose foretages en røntgenundersøgelse af lungerne. Hos ikke-vaccinerede sættes en hudprøve (Mantoux test). Bekræfter disse undersøgelser mistanken, undersøges opspyttet for tuberkulose bakterier ved mikroskopi og dyrkning (varer 4-6 uger).

Der behandles med fire slags antibiotika de første tre måneder, derefter to slags antibiotika i yderligere tre måneder. Efter ca. 14 dages behandling er man smittefri. Når der konstateres tuberkulose hos en person, vil Lungemedicinsk Afdeling og Embedslægeinstitutionen få besked. Lungemedicinsk Ambulatorium vil kontakte alle, der kan have risiko for at være blevet smittet (miljøopsporing) og vil sørge for de undersøgelser, der er nødvendige. Har man været udsat for smitte, tilbydes man røntgenundersøgelse af lungerne eller en Mantoux test.

Lungebetændelse

Lungebetændelse er en betændelsesproces i selve lungevævet. Lungebetændelser kan forårsages af en lang række mikroorganismer. Man smittes typisk ved indånding af mikroorganismerne. Diagnosen lungebetændelse stilles ud fra symptomerne, blodprøver og/eller røntgen af lungerne. De fleste bliver behandlet af praktiserende læge med antibiotika, men det kan være så alvorlig en infektion, at det er nødvendigt med behandling på sygehuset, hvor antibiotika gives direkte ind i blodåren.

Lungekræft

Lungekræft opstår som resultat af forandringer i slimhindeceller i lungerne. Forandringerne skyldes især, at cellerne er blevet udsat for kræftfremkaldende stoffer. For personer med lungekræft er tobaksrygning årsagen hos 90 pct. af mændene og 80 pct. af kvinderne. Andre årsager til lungekræft er asbest, luftforurening, radon og røntgenbestråling. Symptomerne på lungekræft er vedvarende hoste, opspyt (evt. med blod), hyppige lungebetændelser, vejrtrækningsbesvær, hæshed, smerter i brystet. Der kan også være almene symptomer som træthed og vægttab. Diagnosen stilles ved hjælp af en røntgenundersøgelse af brysthulen, herunder CT-scanning. Man får også foretaget en vævsprøve af det mistænkte område. Vævsprøven bliver oftest udtaget ved en kikkertundersøgelse af lungerne (bronkoskopi). På baggrund af den mikroskopiske undersøgelse af vævsprøven inddeles lungekræft i to hovedtyper: småcellet og ikke-småcellet lungekræft. Inddelingen har betydning for valg af behandling. Behandlingen kan bestå af operation, strålebehandling og kemoterapi.

Hvis kræftknuden i lungen ikke er for stor, kan den fjernes ved operation. Operationen kan evt. suppleres med strålebehandling og/eller kemoterapi. Hvis operation ikke er mulig, kan man evt. få strålebehandling og/eller kemoterapi.

Lungefibrose

Lungefibrose betyder dannelse af bindevæv i lungerne, så lungerne bliver stive og hårde. Patienten oplever tiltagende åndenød, og måling af lungefunktionen viser, at den er nedsat. Lungefibrose kan forårsages af mange forskellige sygdomme. I mange tilfælde kender man ikke årsagen til lungefibrose. I andre tilfælde ved man, at lungefibrosen skyldes indånding af mineralstøv under arbejde som ved asbestose og silikose. Personer der har fået strålebehandling på brystkassen eller har fået kemoterapi kan også udvikle lungefibrose. Du skal være opmærksom på, om du dagligt oplever åndenød ved let fysisk anstrengelse. Tør hoste og influenzalignende symptomer som træthed, vægttab, ømme muskler og led samt hævede fingerspidser og negle. Et andet symptom er, at det kan være sværere at komme sig efter sygdom.

For nogle udvikler sygdommen sig langsomt over år, hvorimod andre får udvikling af sygdommen i løbet af måneder. For nogle patienter vil behandling med medicin være en hjælp, og for andre ikke. I mange tilfælde vil man forsøge at behandle med kortison som kan medføre, at bindevævsdannelsen i lungerne stopper. Hos nogle patienter anvendes behandling med anden immunundertrykkende medicin. I alvorlige tilfælde kan lungetransplantation komme på tale. Det er vigtigt, at du holder dig i god form og bruger din krop og dine muskler. Undgå at ryge eller at blive udsat for passiv rygning.

Pneumothorax (sammenklappet/punkteret lunge)

Pneumothorax betyder, at lungen er kollapset eller punkteret. I forbindelse med ulykker, som forårsager beskadigelse af brystkassen, er risikoen for pneumothorax stor. Rygning er en væsentlig risikofaktor for udviklingen af spontan pneumothorax. Pneumothorax kan komme spontant, pga. anden lungesygdom eller traume. Symptomerne er stikkende smerter på den syge side og åndenød. Sværhedsgraden af symptomerne afhænger af den enkeltes helbredstilstand inden, fx kan unge lungeraske mennesker have få symptomer trods en stor pneumothorax.

Hvis der er tale om en lille pneumothorax ses tilstanden an, og det vil ofte gå i sig selv efter nogle uger. Det kan dog i nogle tilfælde være nødvendigt at lægge et dræn ind i lungehulen, så luften kan komme ud.

APPFWU01V