Sygehuspræsten er din og dine pårørendes præst
Når man bliver syg, kan tilværelsen virke kaotisk og måske håbløs. Mange syge oplever livet som meningsløst og sygdommen som uretfærdig. I sådan en situation er det godt at dele sine tanker og følelser med en anden, og her er sygehuspræsten en mulighed.
Du kan tale med sygehuspræsten om alt, ikke kun det religiøse. Og hvis du ønsker det, kan dine pårørende også være med i samtalen. Pårørende kan også selv bede om en samtale. En samtale med præsten er fortrolig. Præsten har tavshedspligt og der tages ikke referat. Der er regelmæssigt gudstjenester på sygehuset. Du er velkommen.
Ønsker du at modtage nadver udenfor gudstjenesten, kommer sygehuspræsten gerne til dig. Kontakt også sygehuspræsten, hvis du ønsker dåb og vielse på sygehuset, en andagt eller udsyngning.
Ønsker du at tale med en anden præst end sygehuspræsten – måske sognepræsten hjemmefra, en præst eller iman fra et andet trossamfund, kan sygehuspræsten hjælpe med at skabe kontakt.
Sygehuspræsten på SVS, Esbjerg
Sygehuspræstens telefonnummer på kontoret er 79 18 20 70 og mobilnummer 24 79 35 32.
Hvis sygehuspræsten ikke træffes er det muligt at kontakte præsterne på akutlisten for SVS, Esbjerg.
Sygehuspræst på SVS, Grindsted
Der er ingen fast præst tilknyttet Grindsted Sygehus, men områdets præster kommer gerne på sygehuset.
Kontakt provsten i Grene provsti på tlf. 75 32 01 81 eller ring til en af præsterne på akutlisten for SVS, Grindsted.
Venlig hilsen
Marianne Zeuthen
Sygehuspræst
Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | E-mail: svs@svs.regionsyddanmark.dk | www.sydvestjysksygehus.dk