Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilPressepilNyheder 2008pilSydvestjysk Sygehus i Brørup lukker den 1. januar

Sydvestjysk Sygehus i Brørup lukker den 1. januar

Den 1. januar 2009 lukker Sydvestjysk Sygehus i Brørup. Den sidste patient forlader sygehuset fredag den 19. december, og dermed er der sat punktum for 100 år lokalsygehus i Brørup.

Lukningen sker som en del af den samlede plan for sygehusvæsenet i Region Syddanmark, som er vedtaget af Regionsrådet. Planen samler specialerne på færre og større sygehusenheder, og dermed er det lille Brørup Sygehus blevet til ”bygningsmæssig overskudskapacitet”.

Lukningen af Brørup betyder ikke, at der skal behandles færre patienter, eller at behandlingen bliver forringet. Behandlingen vil fortsat finde sted på samme niveau som før, men blot på andre adresser.

De cirka 30 medicinske senge i Brørup er blevet flyttet til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor patienter med lungesygdomme, eller andre medicinske sygdomme, fremover vil blive indlagt. De medicinske ambulatorier i Brørup, som har behandlet hjerte- diabetes og lungepatienter, flytter til enten Esbjerg eller Grindsted. Hvis man er i gang med et behandlingsforløb i et af ambulatorierne, følger man som hovedregel med den læge man hører til.

Der bliver dog ikke helt tomt i bygningerne i Brørup fremover. Følgende funktioner fortsætter aktiviteten i Brørup, også efter 1. januar:

• Veneklinikken
• Laboratoriefunktion, med begrænset åbningstid for blodprøvetagning
• Blodtappefunktion. Åbningstiderne og omfanget vil være uændret 
• Jordemoderkonsultation. Åbningstiderne og omfanget vil være uændret
• Lægevagt
• Tilbudet om specialiseret KOL-rehabilitering fortsætter indtil videre. Man bliver stadig henvist hertil fra sygehuset.

Senest fagligt revideret: 18-12-2008


Siden er sidst opdateret 27-1-2009



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring