Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilPressepilNyheder 2009pilSkærper indsatsen for flere intensivpladser

Skærper indsatsen for flere intensivpladser

Mangel på intensivsygeplejersker forsinker planlagte udvidelser på intensivområdet i Region Syddanmark. Et samarbejde med Hjertecenter Varde kan komme på tale, så patienter fra Esbjerg kan blive overført til videre behandling på hjertecentrets intensivafsnit i tilfælde af kapacitetsproblemer på regionens egne sygehuse.

Det er bare et af de tiltag Region Syddanmark arbejder med for at nedbringe antallet af intensivpatienter, der overflyttes fra et sygehus til andet på grund af mangel på sengepladser.

I 2008 vedtog regionsrådet at øge antallet af sengepladser på intensivafdelingerne i Odense og i Esbjerg med henholdsvis ni og to nye pladser. Målet var at få færre intensivpatienter på landevejene, men det er ikke lykkedes i tilstrækkelig grad. Det viser den første statusrapport, der er lavet på området. Årsagen er først og fremmest, at der mangler medarbejdere.

Rekrutteringsindsats
Ifølge statusrapporten blev i alt 212 intensivpatienter i 2008 overflyttet i Region Syddanmark på grund af pladsmangel. Heraf de 13 fra Esbjerg.
Og foreløbig er 83 intensivpatienter i regionen, heraf seks fra Esbjerg, blevet flyttet de første fire måneder af 2009. Antallet er altså ikke umiddelbart blevet mindre.

Ud af de 11 nye sengepladser, der blev vedtaget i 2008, er det foreløbig kun fire af pladserne i Odense, hvor det er lykkedes at ansætte medarbejdere, der er i brug. De ekstra pladser på Sydvestjysk Sygehus er således endnu ikke etableret, men der arbejdes dels med rekruttering af udenlandske medarbejdere samt fordobling af regionens uddannelsespladser, og det forventes, at SVS senest 1. december 2009 når den ønskede bemanding og dermed vil være i stand til at oprette de to ekstra pladser.

 

Se Status på intensivområdet her

 

 

 

 

 


 

Senest fagligt revideret: 07-05-2009


Siden er sidst opdateret 14-5-2009



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring