Hvordan afhjælpes/lindres graviditetsgener?

Hvordan afhjælpes/lindres graviditetsgener?

 

Indholdsfortegnelse - se vejledningen nedenfor:

Blodtryk

Blærebetændelse

Blødende tandkød

Blødning i graviditeten

Bækkensmerter

Forstoppelse

Graviditetsbetinget kløe

Halsbrand

Hyppig vandladning

Hæmorroider

Infektioner

Karpaltunnelsyndrom

Kramper i benene

Kvalme

Ligamentsmerter

Lændesmerter

Næseblod

Plukkeveer

Smertestillende medicin i graviditeten

Sting i lysken

Sukkersyge

Svamp

Svangerskabsforgiftning

Udflåd

Vand/væske i kroppen (ødemer)

Åreknuder

 

Blodtryk

Graviditet er en periode, hvor man lettere kan få forhøjet blodtryk.

De fleste gravide vil i den første del af graviditeten opleve, at deres blodtryk falder en smule. Dette er normalt.

Derefter begynder blodtrykket igen at stige, og bliver nogle gange højere, end før du blev gravid. Dette holder din læge og jordemoder øje med.

 

Blærebetændelse

Blærebetændelse opdages oftest, når man er hos sin læge eller jordemoder.

Det er anderledes at have blærebetændelse, når man er gravid i forhold til, når man ikke er. Urinrøret gaber en smule mere end ellers pga. hormoner, og derfor ”tisser man ikke glasskår”. Nogle får en konstant trykkende fornemmelse over blæren. Andre oplever pludseligt tiltagende og vedvarende plukkeveer.

Er du i tvivl, så gå til din læge og få lavet en urinprøve. Blærebetændelse skal behandles med penicillin, også når man er gravid.

 

 

Blødende tandkød

Tandkødet er lidt mere sart under graviditeten. De hormonelle forandringer betyder, at du fra 2. til 8. måned kan opleve, at dit tandkød bløder lidt.

Gode råd:   

• Køb en blødere tandbørste
   

 

Blødning i graviditeten:

Mange gravide oplever blødning i løbet af graviditeten. Nogle få bløder en smule hele graviditeten igennem. Langt de flest små pletblødninger (svarende til et par 5 kroner i størrelse) skyldes et blodkar, der er bristet på livmoderhalsen, og har på den måde intet med barnet eller moderkagen at gøre. Blodkarrene bliver mere skrøbelige pga. graviditetshormonerne, derfor kan de nemmere briste.

Andre oplever små blødninger på de tidspunkter, hvor de skulle have haft menstruation. Du kan også få en smule blødning efter samleje.

Blødninger, der er mindre en svarende til, hvad du plejede at have i forbindelse med en menstruation, er ikke farlig.

 

 

Bækkensmerter

Graviditetshormonerne påvirker leddene omkring bækkenet, så leddene og bækkenet bliver mere eftergivelige. Når livmoderen og barnet vokser, ændres kroppens tyngdepunkt, og den gravide vil svaje mere i lænden. Dette kan medføre bækkensmerter.

Vi anbefaler gravide at være fysisk aktive, og vi ved, at gymnastik kan afhjælpe bækkensmerter, da man styrker muskler omkring bækkenet. De fleste gravide vil også være glade for svømning.

Mange gravide oplever en ømhed eller smerter foran ved skambenet og/eller bagtil i bækkenet og henover lænden. Det er normalt og skyldes, at graviditetshormonerne blødgør ledbåndene i bækkenet. Formålet med dette er at gøre bækkenet smidigt til fødslen, så barnet lettere kan "dreje" sig på sin trange vej ned gennem fødselsvejen.

Gode råd:   

• For at mindske generne er det vigtigt, at du holder musklerne omkring bækkenet i god form, så de kan "holde sammen" på dit bækken.
• Let motion er derfor godt. Gå en tur eller tag i svømmehallen. Prøv dig frem og stop igen, hvis du synes, at dine gener bliver værre.
• Din jordemoder eller læge kan vejlede dig i, hvordan du undgår at overbelaste dit bækken.
• Er du meget belastet, kan du få en henvisning til en fysioterapeut
   

 

Forstoppelse

Det er en naturlig del af graviditeten at opleve forstoppelse. Det skyldes, at tyktarmen påvirkes af graviditetshormoner og af tryk fra livmoderen.

Gode råd:   

• Spis fiberrigt og få rigeligt med frugt og grøntsager.
• Drik meget mindst 1liter vand dagligt.
• Motion er også vigtigt - gå en lang tur hver dag.
• Får du forstoppelse, kan svesker, juice, masser af vand samt frugt og grønt hjælpe.
• Andre har god gavn af frøskaller og lignende, dette kan du spørge om på apoteket.
• Nogle oplever at forstoppelsen forværres, når de spiser jerntabletter. Prøv at skifte præparat, men vær opmærksom på, at du får den foreskrevne dosis.
   

 

Graviditetsbetinget kløe

Denne form for kløe ses primært på håndflader og fodsåler, men kan brede sig ud over hele kroppen. Det er en kløe, som er der døgnet rundt, men som kan være tiltagende om aftenen og natten.

Kløen skyldes, at galdesyre ophobes i blodet hos gravide. Diagnosen stilles ved en blodprøve, som kan tages hos din egen læge, og blodprøven afgør, om medicinsk behandling er nødvendig. Ved behandlingskrævende kløe er det somme tider nødvendigt at sætte fødselen i gang nogle uger før terminen.

Hvis du har kløe på denne måde, så tal med din egen læge eller med din jordemoder om det.

 

 

Halsbrand

Halsbrand hører primært til i sidste del af graviditeten. Når du er gravid, påvirker hormonerne din mavesæk, så lukkemekanismen mellem mavesæk og spiserør bliver slap og ikke altid lukker helt tæt, så kan der komme mavesyre op.

Det betyder, at du let kan få halsbrand, det vil sige en sur eller brændende fornemmelse i munden og/eller svælget.

Gode råd:

• Du kan gå på apoteket og købe syreneutraliserende midler, som fås i håndkøb.
• Spis små hyppige måltider i stedet for store hovedmåltider.
• Undgå måltider lige før sengetid.
• Prøv at undgå kaffe, te, krydret mad, fed mad og søde sager.
• "Sluk branden" med en mundfuld mælk, dansk vand, pebermyntete eller spis en kiks, en banan, mandler eller rosiner.
• Hæv hovedgærdet ca. 20cm.
   

 

Hyppig vandladning

I de første og sidste måneder af graviditeten oplever mange en øget trang til at tisse.

"Man skal bare,"  og så kommer der alligevel kun lidt.

I starten af graviditeten skyldes det en øget blodgennemstrømning til livmoderen og omkring blæren. Dette giver følelsen af, at "man trænger", også selv om man lige har tisset.

I slutningen af graviditeten fylder barnet så meget, at det konstant vil "trykke" mod blæren. Der er derfor ikke så meget plads i blæren, og det øgede tryk mod blæren vil i sig selv også give tissetrangen.

 

 

Hæmorroider

I løbet af graviditeten stiger trykket i venerne. Dette er medvirkende til, at en del gravide får hæmorroider.

Hæmorroider er en slags åreknuder i endetarmen. De kommer af samme grund som almindelige åreknuder. Forstoppelse kan også give hæmorroider. Mange opdager hæmorroiderne ved, at der kommer blod i forbindelse med afføring.

Så længe tyngden fra livmoderen presser på venerne, kan det være svært at gøre noget ved hæmorroiderne, og mange oplever derfor, at det først er efter fødslen, de kan behandle dem. Hæmorroider forsvinder hos de fleste i ugerne efter fødslen.

Gode råd:

• Hold afføringen så lind som mulig.
• Forebyg med samme råd som ved forstoppelse.
• Prøv også at lave venepumpeøvelser.
• Er du generet af hæmorider, findes der salve og stikpiller, der kan lindre.
• Tal med din læge eller jordemoder, som kan vejlede dig.
   

 

Infektioner

røde hunde

parvovirus

skoldkopper

herpes

toxoplasmose

leverbetændelse

HIV

syfilis

klamydia

Link: Se information fra Statens Seruminstitut i "Infektionssygdomme"

 

Karpaltunnelsyndrom/”sovende hænder”

En del gravide får karpaltunnelsyndrom, især i sidste del af graviditeten. Det skyldes primært væske i kroppen, som presser på karpaltunnelnerven i håndledet. Denne går ud til fingrene, og presset på den giver en sovende fornemmelse.

Det kan for nogle hjælpe med f.eks. akupunktur. Har du lyst til at forsøge dette for at afhjælpe problemet, så snak med din jordemoder om, hvad vi kan tilbyde.

 

 

Kramper i benene

Læg-kramper afhjælpes bedst med øvelser, hvor du strækker og bøjer i læggen, gerne 10-15 minutter inden sengetid.

 

 

Kvalme

Næsten alle gravide oplever kvalme eller opkast i løbet af graviditeten. Hos de fleste vil kvalmen dog ophøre inden uge 15.

Hvis opkastningerne er så voldsomme, at de påvirker den gravides almentilstand og forårsager et vist vægttab, kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt, at den gravide bliver indlagt på sygehuset.  

Gode råd:

• Spis hvad du har lyst til.
• Ved almindelig kvalme anbefales små, hyppige måltider.
• Nogle gravide oplever mindre kvalme ved at spise nødder.
• Nogle har gode erfaringer med pebermynte (te eller pastiller).
• Ved svær og vedvarende kvalme og opkastninger kan behandling med akupunktur måske hjælpe.
   

 

Ligamentsmerter

Mange gravide oplever ligamentsmerter i graviditeten i forskellige perioder. Det føles som en smerte eller trækken nederst på livmoderen, enten i begge eller i den ene side. Det kan føles en smule som menstruationssmerter.

Ligamenterne er de ledbånd (elastikker), som livmoderen sidder fast på knoglerne i bækkenet med. Det er dem, der holder livmoderen på plads. Når livmoderen vokser, hiver det i disse ledbånd, det er derfor, at det gør ondt. Det er naturligt og ganske ufarligt.

Bliver smerten voldsom, kan du forsøge dig med en varmepude, ellers må du gerne bruge paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil).

 

 

Lændesmerter

Graviditetshormonerne påvirker leddene omkring bækkenet, så leddene og bækkenet bliver mere eftergivelige. Når livmoderen og barnet vokser ændres kroppens tyngdepunkt, og den gravide vil svaje mere i lænden. Dette kan medføre bækkensmerter.

Vi anbefaler gravide at være fysisk aktive, og vi ved, at gymnastik kan afhjælpe bækkensmerter, da man styrker musklerne omkring bækkenet.

 

 

Næseblod

Slimhinderne i næsen svulmer en smule op i graviditeten, og de er fyldt med blod. Det kan gøre, at den gravide har lidt sværere ved at trække vejret almindeligt, og at nogen gravide oftere får næseblod.

 

 

Plukkeveer

Plukkeveer er naturlige sammentrækninger af livmodermusklen, som kommer en gang imellem.

Når du har en plukkeve, føles maven hård og spændt. Nogle registrerer ikke, at de har plukkeveer, andre mærker en murrende fornemmelse, som minder om tiden op til en menstruation.

Som sådan gør plukkeveer ikke ondt, det er den primære forskel på veer og plukkeveer. Arbejdet er det samme, nemlig at livmoderen strammer sig sammen og bliver hård.

Det er normalt at have plukkeveer i graviditeten. Jo nærmere du kommer terminen, jo flere plukveer kan du få. Du kan opleve, at plukveerne næsten kan tage pusten fra dig. Prøv at stoppe op og trække vejret dybt. Plukkeveer må dog ikke gøre tiltagende ondt, og de må ikke komme ”som perler på en snor” med f.eks. 10 min. imellem helt konsekvent.

De plukkeveer, du har sidst i graviditeten, modner livmoderhalsen og livmodermunden, så livmodermunden er parat til at give efter og åbne sig, når de rigtige veer starter.

Er du i tvivl, tal med din læge eller jordemoder.

 

 

Smertestillende medicin i graviditeten

Generelt bør smertestillende medicin undgås. Enkelte gravide vil i graviditeten være nødt til at tage smertestillende medicin og i disse tilfælde er paracetamol tabletter det bedste valg. Dette er i overensstemmelse med anbefalinger fra Lægemiddelstyrelsen.

Acetylsalicylsyre og andre NSAID præperater, f.eks. Ibuprofen bør undgås.

Spørg din egen læge eller på apoteket hvis du er i tvivl.

 

 

Stik i lysken

Livmoderen holdes på plads i bækkenet af livmoderbåndene. Disse bånd er normalt seje og kan ikke give sig, men graviditetshormonerne bløder dem lidt op. Når livmoderen vokser, strækkes livmoderbåndene og vokser med. Når båndene strækkes, kan det give en stikkende fornemmelse i lysken - lidt ligesom sidesting. Det er ikke farligt for barnet, men kan være ubehageligt for dig.

Gode råd:

• Stå stille og bøj dig forover. Træk vejret roligt og ret dig langsomt op.
• Det går som regel hurtigt over.
   

 

Sukkersyge

Cirka 2 % af alle gravide får sukkersyge under graviditeten. Sukkersygen forsvinder næsten altid igen bagefter. Har man haft sukkersyge, mens man var gravid, vil man dog have højere risiko for at få det igen senere i livet.

De fleste, der får sukkersyge under graviditeten, kan nøjes med at spise speciel kost og holde øje med blodsukkeret ved selv at undersøge det to gange om ugen. Cirka 15 % skal have insulin. Gravide, der får sukkersyge, går til undersøgelse hos 2 speciallæger på vores gynækologiske/obstetriske ambulatorium. (En fødselslæge og en specialist i sukkersyge.)

Sukkersyge kan påvirke barnet. Det er en væsentlig grund til, at vi undersøger gravide for sukkersyge. Når sukkersygen behandles, er risikoen for barnet minimal.

Nogle kvinder har større risiko end andre for at få sukkersyge. De vil få tilbudt at få undersøgt deres blodsukker i graviditeten.

Det gælder hvis:

• Nogen i den nærmeste familie har sukkersyge (bedsteforældre, forældre, søskende, egne børn)
• Hvis man er mere end 20% overvægtig
• Hvis man tidligere har fået et barn, der vejede mere end 4500 g
• Hvis man tidligere har haft sukkersyge i en graviditet
• Hvis lægen eller jordemoderen finder sukker i urinen
• Disse blodsukkermålinger(glukosebelastninger) laves ved egen læge.

 

 

Svamp

En del gravide får svamp en eller flere gange i graviditeten. Det skyldes, at miljøet omkring skeden bliver mere surt i graviditeten. Svamp opdages oftest som kløe og svien.

Svamp bør behandles, da man ellers kan få rifter og sår, som kan være meget smertefulde.

Snak med din egen læge, eller spørg på apoteket.

 

 

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning er en sygdom, som kun gravide kan få. Hvis man får den, er det oftest i slutningen af graviditeten. 3-5 % af gravide får svangerskabsforgiftning.

Symptomer på svangerskabsforgiftning

Et af symptomerne er forhøjet blodtryk. Samtidig vil der være æggehvidestoffer (proteiner) i urinen. Nogle får også væske i kroppen.
Hvis man kun har væske i kroppen, men hverken har æggehvidestoffer i urinen eller højt blodtryk, har man ikke svangerskabsforgiftning. Det er normalt at få væske i kroppen i slutningen af graviditeten.

Hvordan mærkes svangerskabsforgiftning

I starten mærker kvinden som regel ingenting til svangerskabsforgiftning, men efterhånden kan der komme symptomer som:

• Hævelser af ankler, fødder, hænder og ansigt
• Trykkende hovedpine som ikke forsvinder
• Svimmelhed og kvalme
• Synsforstyrrelser i form af sløret syn, lysglimt eller prikken for øjnene

Hvad skal der ske hvis jeg får svangerskabsforgiftning

Hvis du får svangerskabsforgiftning, vil du blive fulgt af en af sygehusets speciallæger.

Det eneste, der kan få svangerskabsforgiftning til at forsvinde helt, er at føde.

Som regel bliver svangerskabsforgiftningen ikke alvorlig. De fleste kan nøjes med at blive undersøgt hyppigt, så man kan holde øje med, hvordan det udvikler sig.

Det foregår enten ved, at du er hjemme og kommer ind til undersøgelse, eller ved at du bliver indlagt på afdelingen for gravide. Ofte vil lægen foreslå, at fødslen bliver sat i gang ved terminen.

En gang imellem udvikler sygdommen sig alvorligt, og så kan den være farlig både for mor og barn. Er blodtrykket meget højt, behandles det med blodtryksnedsættende medicin, og fødslen bliver sat i gang, eller man foretager kejsersnit.

 

 

Udflåd

Igennem graviditeten ændres ens udflåd. Mængden af udflåd øges løbende, og særligt i slutningen af graviditeten. Konsistensen kan også blive anderledes, så udflåden bliver mere tyndtflydende. Omkring terminen kan det være næsten vanddigt, og man kan være i tvivl, om det er fostervandet der er gået, eller om det er helt tyndt udflåd.

Er du i tvivl, så tag et bind på, det vil være gennemvådt i løbet af et par timer, hvis det er fostervandet, der er gået.

 

 

Vand i kroppen (ødemer)

Gennem graviditeten dannes der ca. 1 liter væske mere i blodbanen. Noget af denne væske kan trænge ud i kroppen og give hævelser (ødemer) i ben, fødder, hænder og ansigt.

Man kan som regel både se og mærke, at man er blevet tykkere på grund af væsken. Et andet tegn på vand i kroppen er, at der kommer en fordybning på huden, når man trykker med en finger på huden. Fordybningen forsvinder dog igen i løbet af nogle sekunder.

Ødemer er en af de mest almindelige graviditetsgener, og ses oftest i slutningen af graviditeten. Kraftige ødemer kan ses i forbindelse med svangerskabsforgiftning, men så vil der også være forhøjet blodtryk og æggehvide i urinen.

Gode råd:

• Lav venepumpeøvelser og tag dig et hvil på langs i løbet af dagen.
• Har du stillesiddende arbejde, er det godt ind imellem at komme op at stå og gå lidt rundt.
• Støttestrømper kan også hjælpe.
   

 

Åreknuder

På grund af livmoderens tyngde på venerne ned til benene har en del gravide tendens til at få åreknuder i graviditeten. Åreknuder er udposninger på blodårerne. Graviditetshormonerne gør væggene i blodkarrene svagere, og livmoderen trykker på de blodkar, der fører blodet væk fra benene. Blodcirkulationen bliver herved dårligere og denne belastning kan give åreknuder.

Åreknuder kan også forekomme på kønslæberne og i skeden. Åreknuderne forsvinder hos de fleste i ugerne efter fødslen. Hos nogle forsvinder de ikke helt, men bliver mindre med tiden.

Gode råd:

• Lav dagligt venepumpeøvelser og øvelser der øger blodcirkulationen. Det forebygger og virker lindrende, hvis åreknuderne er kommet.
• Støttestrømper kan også have en forebyggende og lindrende effekt