Afdelinger
Kliniske afdelinger
Jordemoderfunktionen
Graviditet
Hvad undersøger man for ved scanningerne?
Omkring uge 12 bliver der lavet en terminsfastsættelse udfra en måling af fosterets størrelse.
Der kan også laves en nakkefoldsscanning, hvor tykkelsen på fosterets nakkefold måles.
Denne måling indgår sammen med din alder, din vægt, graviditetens længde og resultatet af doubletesten taget ved første lægeundersøgelse i en samlet risikovurdering.
Det vil sige, umiddelbart efter nakkefoldsscanningen regnes risikoen for Down syndrom hos fosteret ud, og du informeres om denne.
Ca. 5 % af alle gravide får påvist høj risiko for Down syndrom.
Er der forhøjet risiko for Downs syndrom, tilbyder vi en samtale med en speciallæge, som vil informere om muligheden for yderligere undersøgelser for eksempel moderkageprøve eller fostervandsprøve.
Link: Se Sundhedsstyrelsens information til gravide "Risikovurdering og fosterdiagnostik"
Omkring 20. graviditetsundersøgelse laves en misdannelsesscanning også kaldet type 2 scanning, hvor fosteret gennemscannes for synlige misdannelser.
Man scanner fosterets hoved, rygsøjle, arme, ben og indre organer.
Desuden beskrives, hvor moderkagen er placeret, fosterets bevægelser og mængden af fostervand vurderes.
Nogle misdannelser er tydelige, men andre er knapt så tydelige. Derfor finder vi ikke alle misdannelser.
Hvis vi mistænker noget unormalt ved fosteret, vil du få det at vide straks og blive tilbudt en samtale med en speciallæge. Ved samtalen vil du blive informeret om behandlingsmuligheder og eventuelle konsekvenser. Ved meget alvorlige misdannelser er det muligt at få foretaget abort op til 22. graviditetsuge.
Det kan være en fordel at opdage eventuelle misdannelser inden fødslen, så man kan planlægge, hvor det er bedst for barnet at blive født. Dette kan være med til at gøre, at barnet får de bedste betingelser ved fødslen.
Link til pjecen "Ultralydsundersøgelser i forbindelse med graviditet" er undervejs.
Yderligere scanninger senere i graviditeten bliver du kun tilbudt, hvis der fra et lægeligt synspunkt er behov for det.
Ved flerfoldsgraviditeter (tvillinger, trillinger...) følger den gravide kvinde et andet kontrolforløb, som indebærer flere scanninger.
Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | E-mail: svs@rsyd.dk | www.sydvestjysksygehus.dk