FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Hvilke komplikationer kan opstå under graviditeten?

Graviditeten kan i sjældne tilfælde udvikle sig, så tæt observation og behandling bliver nødvendig, det kan for eksempel være ved svangerskabsforgiftning, sukkersyge og for lille vækst hos barnet.

 

 

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning er en sygdom, som kun gravide kan få. Hvis man får den, er det oftest i slutningen af graviditeten. 3-5 % af gravide får svangerskabsforgiftning.

Symptomer på svangerskabsforgiftning

Et af symptomerne er forhøjet blodtryk. Samtidig vil der være æggehvidestoffer (proteiner) i urinen. Nogle får også væske i kroppen.
Hvis man kun har væske i kroppen, men hverken har æggehvidestoffer i urinen eller højt blodtryk, har man ikke svangerskabsforgiftning. Det er normalt at få væske i kroppen i slutningen af graviditeten.

Hvordan føles det at have svangerskabsforgiftning?

I starten mærker kvinden som regel ingenting til svangerskabsforgiftning, efterhånden kan der komme symptomer som:
• Hævelser af ankler, fødder, hænder og ansigt
• Trykkende hovedpine som ikke forsvinder
• Svimmelhed og kvalme
• Synsforstyrrelser i form af sløret syn, lysglimt eller prikken for øjnene

Behanling ved svangerskabsforgiftning

Hvis du får svangerskabsforgiftning, vil du blive fulgt af en af sygehusets speciallæger.
Det eneste, der kan få svangerskabsforgiftning til at forsvinde helt, er at føde.
Som regel bliver svangerskabsforgiftningen ikke alvorlig. De fleste kan nøjes med at blive undersøgt hyppigt, så man kan holde øje med, hvordan det udvikler sig.
Det foregår enten ved, at du er hjemme og kommer ind til undersøgelse, eller ved at du bliver indlagt på afdelingen for gravide. Ofte vil lægen foreslå, at fødslen bliver sat i gang ved terminen.

En gang imellem udvikler sygdommen sig alvorligt, og så kan den være farlig både for mor og barn. Er blodtrykket meget højt, behandles det med blodtryksnedsættende medicin, og fødslen bliver sat i gang, eller man foretager kejsersnit.

 

 

Sukkersyge

Cirka 2 % af alle gravide får sukkersyge under graviditeten. Sukkersygen forsvinder næsten altid igen bagefter. Har man haft sukkersyge, mens man var gravid, vil man dog have højere risiko for at få det igen senere i livet.

Behandling af sukkersyge

De fleste, der får sukkersyge under graviditeten, kan nøjes med at spise speciel kost og holde øje med blodsukkeret ved selv at undersøge det to gange om ugen. Cirka 15 % skal have insulin. Gravide, der får sukkersyge, går til undersøgelse hos 2 speciallæger på vores gynækologiske/obstetriske ambulatorium. (En fødselslæge og en specialist i sukkersyge.)

Sukkersyge kan påvirke barnet

Sukkersyge kan påvirke barnet. Det er en væsentlig grund til, at vi undersøger gravide for sukkersyge. Når sukkersygen behandles, er risikoen for barnet minimal.


Hvem har forstørret risiko for sukkersyge?

Nogle kvinder har større risiko end andre for at få sukkersyge. De vil få tilbudt at få undersøgt deres blodsukker i graviditeten.
Det gælder hvis:
• Nogen i den nærmeste familie har sukkersyge (bedsteforældre, forældre, søskende, egne børn)
• Hvis man er mere end 20% overvægtig
• Hvis man tidligere har fået et barn, der vejede mere end 4500 g
• Hvis man tidligere har haft sukkersyge i en graviditet
• Hvis lægen eller jordemoderen finder sukker i urinen

Disse blodsukkermålinger(glukosebelastninger) laves ved egen læge.

 

 

For lille vækst hos barnet

Et barn der vokser, er et barn der trives. Derfor er det vigtigt at følge børnenes vækst og finde de gravide, hvor barnet ikke vokser nok.

Årsager til for lille vækst

Når et barn ikke vokser nok, er det fordi moderkagen ikke fungerer optimalt, og dermed ikke sender så megen næringsstof til barnet. Det kan skyldes fejl i moderkagens opbygning eller sygdomme hos moderen, men også forhold som moderens kost, alkohol, rygning og tilstrækkelig søvn og hvile spiller en rolle.

Hvem opdager børn der ikke vokser nok?

Ansvaret for at vurdere dit barns vækst ligger hos din konsultationsjordemoder og din egen læge. Da børn og maver vokser forskelligt, er det ikke muligt for hverken dig eller andre i din omgangskreds at vurdere barn vækst. Omgivelsernes kommentarer om din maves størrelse kan nogle gange gøre dig bekymret, snak med din læge eller jordemoder om det.

Hvad skal der ske, hvis barnet ikke vokser nok?

Hvis lægen eller konsultationsjordemoderen finder tegn på, at dit barn ikke vokser tilstrækkeligt, henviser de dig til en scanning på gynækologisk/obstetrisk ambulatorium. Her kan personalet både måle barnets størrelse og måle på mængden af blod, som dit barn modtager igennem navlesnoren.

Efterfølgende informerer en læge dig om resultaterne og om de videre forholdsregler i graviditeten. Man kan ikke direkte bedre moderkagens funktion, så behandlingen består ofte i en sygemelding, så moderen kan hvile sig nogle gange i løbet af dagen, og gentagende scanningskontroller, så væksten følges videre frem.

I sjældne tilfælde, hvor blodtilførslen til barnet via navlesnoren er meget lille, kan indlæggelse på vores afdeling for gravide eller eventuelt et kejsersnit komme på tale. 

 

 


 


Din meddelelse er blevet sendt - tak for hjælpen. Fik du ikke svar på dit spørgsmål? - Klik her

Hvad manglede du på siden?
Hvis du ønsker svar, skal du angive din e-mailadresse
Send

Siden er sidst opdateret 10-9-2009
Jordemoderafdelingen



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | E-mail: svs@rsyd.dk | www.sydvestjysksygehus.dk