FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Hvad med alkohol og rygning under graviditeten?

Alkohol

Du skal undgå alkohol, når du er gravid eller planlægger at blive det.

Alkohol under graviditeten påvirker fostret. Man ved ikke, hvor lidt alkohol der skal til, for at fostret får varige skader f.eks. lav fødselsvægt, koncentrations- og indlæringsbesvær, misdannelser mm.

Link: Se mere information i ”SUNDE VANER før, under og efter GRAVIDITET”

 


Rygning


Rygning påvirker ægløsningen og nedsætter evnen til at blive gravid. Kvinder, der ryger, er derfor mindre frugtbare og tager oftere længere tid om at blive gravide.
Rygning påvirker også mandens sædkvalitet. Hvis I begge ryger, kan det betyde, at det er sværere at blive gravid. 

Rygningens konsekvenser for barnet

Nikotin og andre giftstoffer fra tobakken er meget skadelige for fostret. Hjerne, knogler og organer bliver mindre, hvis moderen ryger under graviditeten.

Når du ryger, fyldes dit blod delvist af kulilte i stedet for ilt, dette gør, at mængden af ilt som bringes til dit barn mindskes. Når barnet ikke får tilstrækkelig ilt, stresses det og bevæger sig mere uroligt. 

Dets hjerte slår hurtigere og de åndedrætsøvelser, barnet normalt laver, bliver svagere eller stopper helt. Det kan ses i op til 1½ time efter at du har røget.

Går der 2 timer, før giftstofferne fra tobakken er ude af dit blod - mens der går 7 timer, før det er ude af dit barns blod.

Rygning giver risiko for

• Er der større risiko for, at du aborterer
• Er der større risiko for, at barnet dør inden fødslen
• Er der større risiko for, at moderkagen ligger foran barnet
• Er der større risiko for, at moderkagen løsner sig

Barnet som passiv ryger efter fødslen

Også når barnet er født, påvirker forældrenes rygning barnets udvikling.

Børn, der udsættes for passiv rygning, får hyppigere infektionssygdomme, ligesom der er en sammenhæng mellem passiv rygning og vuggedød.

Det er svært at holde op med at ryge

Det kan være svært at holde op med at ryge, selv om du virkelig ønsker det og er motiveret for det.

Det kan tage lang tid og kræve flere forsøg helt at kvitte cigaretterne. Derfor er det en god idé at prøve at holde op med at ryge, når I begynder at overveje at få børn.

Råd om rygestop

Du kan få rådgivning om rygestop ved din egen læge og jordemoder.

Ved henvendelse til dit lokale kommunekontor kan du få oplysninger om, hvilke tilbud om rygestopkurser, der udbydes.

Du har også mulighed for gratis at ringe til STOP-linien                         på tlf. 80 31 31 31 og få telefonrådgivning før, under og efter dit rygestop.

Det er aldrig for sent at holde op med at ryge. Hver eneste cigaret du ryger mindre, er med til at give dit barn en bedre start på livet.

Partnerens rygning

Undersøgelser viser, at det er sværere at holde op med at ryge, hvis man lever sammen med en ryger. Den bedste støtte, du kan få af din partner er derfor, at han holder op med at ryge sammen med dig.

På længere sigt giver det også jeres barn væsentligt bedre muligheder for en sund opvækst i røgfrie omgivelser.

Link: Se mere information i ”Rygning, graviditet og fødsel”


Din meddelelse er blevet sendt - tak for hjælpen. Fik du ikke svar på dit spørgsmål? - Klik her

Hvad manglede du på siden?
Hvis du ønsker svar, skal du angive din e-mailadresse
Send

Siden er sidst opdateret 2-9-2009
Jordemoderafdelingen



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | E-mail: svs@rsyd.dk | www.sydvestjysksygehus.dk