Sygehuset fylder 100
Torsdag den 12. november 2009 var det præcis 100 år siden, at den første bygning af det helt nye Esbjerg Kommunes Sygehus blev indviet. Siden er der sket ganske meget - både med de fysiske rammer, den faglige udvikling, behandlingsmulighederne, traditionerne, personalet og patienterne. På disse sider giver vi et tilbageblik på årene der er gået, og den kæmpe udvikling der er sket.
|

|
|
På billedet en typisk tre-sengsstue. Bemærk løftestangen med håndtag. Under et studiebesøg i 1910 så overlæge Emil Cold hjælpemidlet og fik det indført på sygehuset i Esbjerg. Løftestangen bevirkede, at patienten selv kunne flytte sig i sengen og derved aflaste personalet for nogle af de mange løft. Løftestangen blev først almindelig i slutningen af 1930'erne. |
Selve dagen blev markeret med en reception i sygehusets forhal. Samtidig åbnede en fotoudstilling, der kan ses på Sydvestjysk Sygehus frem til den 1. februar 2010, og derefter på Byhistorisk Arkiv i Esbjerg.
Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | E-mail: svs@rsyd.dk | www.sydvestjysksygehus.dk