Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilPressepilNyheder 2009pilFørste spadestik taget til nye p-pladser

Første spadestik taget til nye p-pladser

Ønsket har længe været der, og nu er nye parkeringsfaciliteter for de ansatte på Sydvestjysk Sygehus endelig undervejs. Det vil frigive parkeringspladser til patienter og pårørende helt tæt på sygehuset.

Første spadestik til de nye parkeringsfaciliteter på Remisegrunden blev taget af regionsrådsformand Carl Holst og borgmester i Esbjerg Kommune Johnny Søtrup. Det skete mandag d. 2. november.

P-hus
Esbjerg Kommune har sørget for byggegrunden og vil sikre, at infrastrukturen i området tilpasses de kommende parkeringsfaciliteter. Det omfatter bl.a. en ny adgangsvej fra Nørrebrogade med en bro over Vardebanen til Remisegrunden. For at sikre, at togene fortsat vil kunne passere under den nye bro, vil togskinnerne blive sænket over en længere strækning.

Regionen ønsker at opføre et parkeringshus med ca. 450 P-pladser. Før Esbjerg Kommune kan give tilladelse til et sådant P-hus, skal der vedtages en lokalplan for området. Lokalplanen er på vej i høring.

Fjerne gener
Det vil være sygehusets ansatte, som skal benytte de nye parkeringsfaciliteter, når de står færdige i 2010. Det vil så frigive p-pladser helt tæt ved sygehuset til patienter og pårørende, og forhåbentlig fjerne de gener, sygehusets naboer har oplevet med parkering i gaderne.

Begivenheden blev markeret med taler af regionsrådsformand Carl Holst, borgmester Johnny Søtrup, formand for Sundhedsudvalget i regionen Poul Erik Svendsen formand for Teknisk udvalg i Esbjerg kommune, Jørgen Elsted Hansen. Spadestikket stod regionsrådsformanden og borgmesteren for.

spatik

 



 

Senest fagligt revideret: 02-11-2009


Siden er sidst opdateret 2-11-2009



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring