Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

En festdag på sygehuset

Lykønskninger og hurra-råb lød i sygehusets forhal, da dagen for 100 års jubilæet oprandt.
Til receptionen om formiddagen blev der holdt taler om sygehusvæsenet, som det så ud for 100 år siden, og op til tiden i dag.

Administrerende sygehusdirektør Bjarne Normark fortalte om den store udvikling og de mange sundhedsfaglige og teknologiske fremskridt, der har præget de 100 år. Det ville have været svært for folk for 100 år siden at spå om fremtiden i dag. Udviklingen har overrumplet selv de mest fremsynede. Ligeså svært er det for os i dag at se 100 år frem i tiden, også når det gælder sundhedsvæsenet.

Ambitioner, vilje og engagement
Men Bjarne Normark påpegede også de ting, der både dengang som nu er afgørende for at holde sygehuset godt kørende. Nemlig ambitionen om altid at gøre det bedste for patienten, viljen til udvikling og personalets store engagement.

Fremtidens sygehus
Også regionsrådsformand Carl Holst var til stede ved receptionen. Han pointerede vigtigheden af at være fremsynet, når det kommer til planlægning af sygehusstruktur, også selvom man ikke ved, hvad der venter forud.
- Selvom næsten intet er, som det var for 100 år siden, så indgår sygehuset i Esbjerg stadig i vores planer for fremtidens sygehuse i Region Syddanmark. Og folkene der skabte sygehuset var altså fremsynede nok til at skabe noget, vi også i vores tid kan have glæde og gavn af. Det er værd at tænke over, når vi selv skal træffe beslutninger, der får betydning for fremtiden, sagde regionsrådsformanden.

 

100

Sygehusdirektør Bjarne Normark og regionsrådsformand Carl Holst (V) skar for, da to store lagkager prydet med billeder af sygehuset fra henholdsvis 1909 og 2009 blev kørt frem.

 

 

 

 

 

 

 

 

100 år

Både indbudte gæster, ansatte, patienter og pårørende nød den lækre buffet, der var stillet frem i forhallen ved 100 års receptionen.

 


 

Senest fagligt revideret: 13-11-2009


Siden er sidst opdateret 13-11-2009



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring