Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilPressepilNyheder 2010pilSundhed og trivsel for gravide ansatte

Sundhed og trivsel for gravide ansatte

Region Syddanmark har bevilliget små 200.000 kroner til et projekt, der vil skabe øget sundhed og trivsel for gravide medarbejdere på Sydvestjysk Sygehus.

Helt præcist 193.000 gode danske kroner rullede i retning af SVS, da Hovedudvalget i Region Syddanmark fordelte en pulje på i alt 1,5 mio. kr. til projekter, der skal fremme trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Projektet, der fik penge til at realisere ambitionerne, hedder ”Gravid på job – Sundhed og trivsel for gravide medarbejdere på Sydvestjysk Sygehus”.

Sygemelding
Baggrunden for projektet er, at afdelingslederne på SVS oplever et stigende antal gravide medarbejdere, som sygemeldes pga. gener, som hører den normale graviditet til.

Lykkes det at skabe en bedre sundhed og trivsel for gravide medarbejdere på SVS skulle det gerne føre til en reduktion af antallet og varigheden af graviditetsrelaterede sygemeldinger.

Forebyggelse
Ingredienserne til at nå dertil er et intensivt tværfaglig tilbud til gravide medarbejdere. Fokus vil rettes mod ugentlig fysisk træning, behandling og forebyggelse af graviditetsgener, jordmodervejledning, diætist vejledning, samt støtte og opmuntring.

Pengene fra regionen skal bruges til ugentlige trivselstimer med fysioterapeut, diætist og jordemoder, workshop hver anden måned, foredragsholdere, formidling samt konsulentbistand til evaluering.

Projektet har forventet opstart i november og kører i første omgang et år, hvorefter det evalueres. Succeskriterierne er, at 80 % af gravide medarbejdere deltager i projektet samt at der sker et fald i graviditetsrelaterede sygemeldinger og varigheden af disse.

 

 

Senest fagligt revideret: 24-08-2011


Siden er sidst opdateret 24-8-2010



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring