Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilPressepilNyheder 2010pilSygehuset i Grindsted får en ekstra stjerne

Sygehuset i Grindsted får en ekstra stjerne

Fire stjerner opnår Sydvestjysk Sygehus Grindsted i den seneste opgørelse fra www.sundhedskvalitet.dk. Dermed ligger Grindsted Sygehus over landsgennemsnittet.

Det er blandt andet på patienttilfredsheden, patientoplevet sikkerhed og rettigheder som ventetid og kontaktperson, at Grindsted scorer over gennemsnittet. Også de fysiske forhold som senge per stue og toiletforhold er bedre i Grindsted.

Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg bevarer sine 3 stjerner, hvilket svarer til landsgennemsnittet.

Sygehusene vurderes på en skala fra 1-5, hvor 5 stjerner er det bedste. Stjernerne siger noget om den kvalitet, patienterne oplever på sygehusene, og kvaliteten af den kliniske behandling. 

Sygehusene vurderes på:

• Patienttilfredshed - herunder tryghed, medinddragelse og ventetid i ambulatorier mm.
• Patientoplevet sikkerhed - herunder fejl ved medicinering og skader ved operation
• Rettigheder - herunder kontaktpersonordning, behandlingsfrist og ventetider
• Hygiejne - herunder infektion efter operation, håndhygiejne og general hygiejneindsats
• Fysiske forhold - herunder senge pr. stue og toiletforhold

Se tallene for Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og Grindsted her.

Om sundhedskvalitet
Hjemmesiden www.sundhedskvalitet.dk opgør i alt 16 nøgletal for sygehusene og samler det i én karakter fra en til fem stjerner.

Hjemmesiden opgør for eksempel servicemål for sygehusene. Det vil sige, hvor mange patienter skal man dele stue med under indlæggelse, hvor mange toiletter skal patienterne deles om, og tal for hygiejne-standarden. Der er også tal for, hvor godt sygehuset opfylder behandlingsgarantien for livstruende sygdomme, om alle patienter får en kontaktperson og en række målinger af, hvor tilfredse patienterne er med sygehuset.

Sundhedskvalitet.dk baserer sig på allerede eksisterende og offentliggjorte data fra blandt andet Landspatientregisteret (LPR), Patientinfo.sst.dk, Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) og Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP).

Senest fagligt revideret: 13-10-2010


Siden er sidst opdateret 13-10-2010



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring