

Tirsdag den 1. marts kl. 15.00 har du chancen for at opleve en hyggelig halv times gratis koncert med Esbjerg Ensemble.
Ensemblet består af blæsere, strygere, slagtøj og klaver og har siden oprettelsen i 1967 haft til opgave at fremføre klassisk kammermusik på højeste niveau, først og fremmest i det sydvestjyske, men også nationalt og internationalt.
Esbjerg Ensemble består af musikere fra hele verden. Den fleksible besætning giver et stort repertoire, spændende fra barokken til i dag, fra soloværker til musik for kammerorkester. Det består af op til 12 musikere, men af hensyn til plads, så stiller de med maks. 9 musikere på SVS.
Koncerten på SVS er led i en række gratis synlighedskoncerter, der er støttet af Esbjerg Kommune og Kunststyrelsen i København.
Se mere om ensemblet www.esbjerg-ensemble.dk
Senest fagligt revideret: 08-02-2011
Siden er sidst opdateret 21-2-2011
Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring