Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

En karriere i den hvide kittel

Hvad vil det sige at være sygeplejerske?

Det fik en flok gymnasieelever nærmere kendskab til, da de mandag d. 5. december deltog i et pilotprojekt, der søger at øge og kvalificere sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark.

Lungemedicinsk Afdeling havde inviteret eleverne indenfor på sygehuset for en dag. Her fik de både teoretisk undervisning på professionsniveau samt mulighed for at opleve denne teori i praksis i klinikken.

 

bipap

En vigtig del af sygepleje-jobbet er at kunne sætte sig i patientens sted. Derfor fik eleverne mulighed for at prøve, hvordan det føles, når man som KOL-patient har brug for hjælp til at trække vejret.

 

teori

Forud for besøget på sygehuset er eleverne blevet undervist i den generelle biologiteori fra pensum.
Under besøg modtog eleverne så undervisning som supplererede og byggede videre på undervisningen fra deres egen ungdomsuddannelse. Undervisningen blev givet af sygeplejerskestuderende, som for eksempel underviste i KOL og hvordan den sygdom påvirker lungerne. 

 

peak

På lungemedicinsk Afdeling mødte eleverne patienter og personale og fik med afsæt i en række konkrete patientsituationer en forsmag på, hvad det vil sige at være sygeplejerske.

Her afprøver en af eleverne den peak-test, som sygeplejersken benytter, når hun skal teste, hvor hurtigt astmapatienter kan puste indåndingsluften ud.   

 

I undervisningen og i praksislæren var der hele dagen fokus på symptomer, observationer, pleje og behandling hos patienten og ikke blot sygdomslære.

Dagen blev afsluttet med en opsamling og faglig refleksion over dagen, og hvor eleverne kan stille flere uddybende spørgsmål til de sygeplejerskestuderende om uddannelsen, studiemiljø, erfaringer mv.

Formålet med dagen

Ved at bygge projektet op på denne måde sikres, at eleverne kan se relevans af deres teoretiske viden fra ungdomsuddannelsen til undervisningen på en professionsuddannelse og sætte dette i relation til praksis i klinikken.

Tilsammen kan disse erfaringer være med til at skabe et nuanceret og professionelt billede af en sygeplejerske i job, hvilket positivt kan understøtte og kvalificere et fremtidigt karrierevalg som sygeplejerske.

 


 

 

Senest fagligt revideret: 06-12-2011


Siden er sidst opdateret 9-12-2011



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring