Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden
Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilPressepilNyheder 2012pilNy mobil-app viser ventetider på skadestuen

Ny mobil-app viser ventetider på skadestuen

Nu kan du som borgerne i Syddanmark følge ventetiderne på skadestuer og skadeklinikker på din smartphone. Regionens nye app er en genvej til akut hjælp.


Akut-app 80 x 80En skadestue med fyldte stole, allerede læste magasiner, ventetid i sigte og en blødende finger kan være en frustrerende oplevelse. 

Region Syddanmark lancerer derfor en akut-app, der giver patienter med en smartphone mulighed for at tjekke ventetiderne på alle regionens skadestuer og skadeklinikker,  inden de beslutter, hvor de vil søge hjælp.

Applikationen giver et hurtigt overblik over, hvor travlt hver enkelt skadestue og skadeklinik har. Man kan desuden se, hvor langt der er til hjælpen og hente en ruteplan.

App med adgang til mange slags akut-hjælpAkuthjælp på mobilen

Ud over at se  ventetider til skadeklinikker og skadestuer, kan borgerne ringe direkte fra app'en til en række akut-funktioner i regionen:

- Vagtlægen

- Tandlægevagten

- Kiropraktorvagten

- Psykiatrisk skadestue

- Vagtapotekerne

 

Ventetiderne bliver også vist på Region Syddanmarks hjemmeside - 

www.regionsyddanmark.dk/skadestueventetid

Regionen tager forbehold for de angivne ventetider. Ulykker og it-nedbrud kan betyde, at de oplyste ventetider ikke kan overholdes.

Fakta om akut-app'en  

  • App’en Akuthjælp er gratis.
  • Den hentes i Apples App-store og på Android Marked.  
  • Ventetiderne på akuthjælp-app’en stammer fra skadestuerne, hvor medarbejderne taster oplysningerne ind. 
  • Under 'Mine data' kan borgeren gemme personlig sundhedsinformation i app'en. Så kan de altid findes frem i akutte situationer. 

App'ens indhold

  • Skadestuer og skadeklinikker - nærmeste skadestue og -klinik med ventetid, adresse og rutevejledning
  • Vagtlægerne – åbningstider og telefonnumre
  • Apoteker – nærmeste apotek med adresse og rutevejledning
  • Tandlægevagt – adresse, åbningstider, telefonnummer og rutevejledning.
  • Tandskadevagt – adresse på nærmeste skadestue med mulighed for tandskadevagt, ventetid og ruteplan
  • Kiropraktorvagt – telefonnummer
  • Psykiatrisk hjælp – adresse på psykiatriske skadestuer, telefonnumre og ruteplan
  • Mine data – information om brugeren. Blandt andet blodtype, allergier, brug af medicin og kontaktpersoner. 

 

Senest fagligt revideret: 10-01-2012


Siden er sidst opdateret 9-3-2015



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring