

De næste jordemoderkonsultationer varer ca. 20 minutter og ligger omtrentlig i: 21. uge, 29. uge, 35. uge, 37. uge, 39. uge og 41. uge
Jordemoderen vil ved disse jordemoderkonsultationer fortsat tjekke din og fosterets udvikling og vækst.
Graviditetsforandringer og graviditetsgener
Hun snakker med dig om, hvordan du oplever de fysiske og psykiske graviditetsforandringer og eventuelle graviditetsgener.
Er du plaget af graviditetsgener, kan jordemoderen hjælpe med nogle gode råd om, hvordan du kan afhjælpe dem. Læs mere: Gravid fra A til Å.
Information
Jordemoderen fortsætter også sin løbende information til dig om de ting, du kan få brug for at vide under graviditeten, til fødslen og i tiden efter.
Det drejer sig for eksempel om:
Fysiske undersøgelser
Undersøgelse af barnets vækst og lejring i livmoderen
Barnets vækst
Fra 20. uge laver jordemoderen en udvendig undersøgelse, hvor hun mærker på barnet uden på maven og måler livmoderens højde fra dit kønsben til toppen af livmoderen med et målebånd. Herved vurderer hun barnets størrelse, og om det er vokset tilpas siden sidste undersøgelse.
Da børnenes normalvægt ved fødslen spænder fra 2700g til 4500g, betyder det, at børnenes vækst også er forskellig undervejs i graviditeten.
Barnets lejring
Fra 28. uge kan jordemoderen mærke barnets lejring i livmoderen, altså om det ligger med hovedet opad, nedad eller på tværs. Gravide, hvis børn ikke ligger i hovedstilling i uge 38. uge, henvises til Graviditet Ambulatoriet med henblik på vendingsforsøg og planlægning af fødselsmåde.
Lytter til barnets hjertelyd
Jordemoderen lytter til barnets hjertelyd enten med et lille ultralydsapparat, som kaldes en doptone eller det gamle træstetoskop.
Spørger til barnets bevægelser
Jordemoderen spørger dig, hvordan dit barn bevæger sig, da det siger noget om, hvordan barnet har det. Du opfordres til at afdelingen for Fødsler, hvis du bliver bekymret, fordi dit barn ikke bevæger sig, som det plejer.
Siden er sidst opdateret 19-2-2020
Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring