Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilPressepilNyheder 2014pilFacaden renoveres for 50 millioner kroner

Facaden renoveres for 50 millioner kroner

Facade

To bygninger på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Søstjernen og Blæksprutten, skal renoveres udvendigt og vil over de kommende år få nye og energirigtige facader.

Det er endnu ikke besluttet, om de nye facader på senge- og behandlingsbygningerne på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg skal være af glas eller hvide tegl, men sikkert er det, at brugere og medarbejdere snart får et pænere sygehus at kigge på.

For regionsrådet har afsat 50 millioner kroner til at modernisere facaderne på Søstjernen og Blæksprutten, så de både bliver mere moderne og bedre isolerende, og allerede i løbet af sommeren går håndværkerne i gang med det store facelift.

- Sygehuset i Esbjerg har længe været en trist affære at kigge på ude fra, og derfor er jeg selvfølgelig meget glad for, at vi har fundet pengene, så sygehuset kan få tidssvarende facader, der matcher den høje kvalitet, som medarbejderne leverer bag murene, siger regionrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V).

Ud over de 50 millioner kroner til nye facader er der også afsat ni millioner kroner til at få fjernet den PCB, der er i fugerne i facaderne. PCB er en farlig miljøgift, der blandt andet blev brugt i fugemasse, inden den blev forbudt i Danmark.

OPI-projekt om nye vinduer
Regionsrådet vil på maj-mødet beslutte, om de nye facader skal være af glas eller hvide skærmtegl, og herfra kommer det til at gå hurtigt med at få de endelige aftaler på plads. For det er ikke kun facaderne, der skal have en tur.

Regionen har fået op til en million kroner fra Miljøstyrelsens Program for Grøn Teknologi til at udvikle en ny type vinduer, der skal være bedre til at skærme for sol, vind og kulde og dermed også vil føre til et lavere energiforbrug i forhold til belysning, opvarmning/køling og ventilation.

Vinduerne, der skal afprøves på sygehuset i Esbjerg, skal udvikles i samarbejde med en privat virksomhed som et såkaldt OPI-projekt (offentligt-privat innovationssamarbejde), og det glæder Carl Holst:

- Innovationssamarbejde mellem det offentlige og det private er noget, vi ser mange muligheder i. Det er et område, hvor vi kan skabe resultater på den tredobbelte bundlinje: Borgerne får bedre ydelser, i dette tilfælde bedre indeklima på sygehuset, regionen effektiviserer, og sidst men ikke mindst er der mulighed for at skabe en sund forretning for den virksomhed, vi samarbejder med, siger han.

Vinduerne skal fremstilles af bæredygtige materialer, og regionen er i øjeblikket i gang med at finde en egnet samarbejdspartner til projektet. Arbejdet med at modernisere facaderne forventes afsluttet i 2017.

Kommunikationsafdelingen

 


Siden er sidst opdateret 25-4-2014



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring