Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Trommehinde- og mellemøreoperationer

Trommehinde- og mellemøreoperationer

 ØreÆrØæklkkØÆØØFakta
Ved hørenedsættelser skelner man mellem høretab forårsaget af sygdomme i trommehinden eller mellemøret, der forårsager lydledningshøretab og sygdomme i det indre øre.

Lydledningshøretab er typisk forårsaget af et hul på trommehinden, væske på mellemøret (se væske på trommehinden) eller brud på knoglekæden, der overfører lyden fra trommehinden til det indre øre eller infektioner, kraftige hovedtraumer eller kolesteatom (benæder).

Indre øresygdomme, der giver hørenedsættelse er typisk støjskader, Menieres sygdom, arvelig hørenedsættelse, aldersbetinget hørenedsættelse og godartet knude på hørenerven. Disse hørenedsættelser behandles typisk med høreapparater (se høreklinik).
 

Operation
Lydledningshøretab kan i mange tilfælde genoprettes ved en operation.
Ved hul på trommehinden tilbydes typisk en operation, hvor vi tilstræber at lukke hullet i fuld bedøvelse. I sjældne tilfælde kan operationen tilbydes i lokalbedøvelse.
 

Et hul i trommehinden kan ud over hørenedsættelsen være årsag til gentagne infektioner, som kan beskadige de små knogler i mellemøret, der leder lyden fra trommehinden ind i det indre øre. Langvarige mellemøreproblemer kan medføre dannelsen af benæder, også kaldet kolesteatom. Det er hudskæl, der hober sig op omkring et hul på trommehinden eller i en lomme i trommehinden, der dannes ved langvarigt undertryk i mellemøret. Benæderen kan så langsomt ødelægge det knoglevæv, det kommer i kontakt med.

Det er vigtigt, at du ikke har haft infektion og flåd fra øret i lang tid og mindst 3 måneder inden en eventuel operation. Succesen af operationen er afhængig af, at der ikke er infektion i øret på operationstidspunktet.

Når hullet på trommehinden lukkes, bruges dit eget væv. Ofte anvendes en muskelhinde over øret som ny trommehinde. Hvis du skal opereres for benæder efter langvarig infektion, skal alt det syge væv fjernes, og knoglekæden i mellemøret kan være afbrudt. For at genetablere hørelsen vil man ofte blive nødt til at flytte nogle af øreknoglerne eller indsætte en protese. Hørelsen kan så først vurderes efter flere måneder.


Patientinformation
Ørekirurgi.
Operation for hul på trommehinden.
Øreskylning med eddikevand.



Siden er sidst opdateret 22-12-2014



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk