Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Allergivaccination

Hvem kan allergivaccineres?
Vi kan tilbyde allergivaccination til:

  • Børn med livstruende insektallergi (bi/hveps)
  • Børn med allergi overfor birk, græs og husstøvmider, som på trods af intensiv behandling med øjendråber, næsespray og tabletter/mikstur har væsentlig nedsat livskvalitet i længere perioder om året.

Vær opmærksom på, at barnet skal være indforstået med at skulle have indsprøjtninger og skal kunne holde armen stille under injektionerne.


Udgifter
Du skal selv betale allergivaccinationen, men du kan søge kommunen om tilskud.


Allergikalender


Sådan foregår allergivaccinationen
Allergivaccinationen består af:
 

  • Opdosering: mindst 13 uger. Foregår i Børne- og ungeambulatoriet.
  • Vedligeholdelse: 3-5 år. Foregår i Børne- og ungeambulatoriet eller hos egen læge.


Opdosering
En gang om ugen får du en injektion i armen med det, du er allergisk for.
Første gang gives 3 vaccinationer med 1/2 times mellemrum. Efterfølgende gives kun 1 vaccination pr. gang.
For hver gang bliver vaccinationen stærkere, indtil vedligeholdelsesdosis er nået. (Sædvanligvis efter 13-15 uger, afhængig af, hvordan du reagerer.)


Vedligeholdelse
Ca. hver 6. uge får du en injektion i armen med en vedligeholdelsesdosis.


Inden hver allergivaccination

  • Du må ikke være syg (3 dage op til vaccinationen) . Ring da og aftal en ny tid.
  • Du må ikke have astma-/allergisymptomer eller peakflowfald. Ring da og aftal en ny tid.
  • Du skal fortælle, om du har haft reaktoner på sidste vaccination.
  • Du skal puste peakflow herinde før allergivaccinationen. (Medbring gerne eget peakflowmeter)
  • Du må ikke have fået andre vacciner indenfor en uge før allergivaccinationen og ikke en uge efter.



Efter hver allergivaccination
Der er hver gang en (meget lille) risiko for, at allergivaccinationen kan udløse kraftige allergisymptomer. Dette sker indenfor den første halve time. Derfor skal du både i Børne- og ungeambulatoriet og hos egen læge vente en halv time.
Først når vi har set din arm, og du har pustet  peakflow igen, må du forlade ambulatoriet.
Skulle du få en kraftig reaktion, har vi medicin klar.
Efter allergivaccinationen skal du slappe af resten af dagen. Ingen aktiviteter, der giver øget blodcirkulation som fx gymnastik, svømning, badminton eller computerspil.


Du og dine forældre skal ringe straks, hvis du oplever en af følgende reaktioner på allergivaccinationen:

  • hævelse i ansigtet, i munden eller i halsen.
  • udslæt i ansigtet eller på kroppen.
  • hoste og åndenød eller pludselig fald i peakflow.
  • kraftige nyseture og snue.


Børne- og ungeafdelingens nummer er: 7918 3031
Husk at oplyse om du er blevet allergivaccineret, og hvornår sidste injektion er givet.
Ring 112 ved voldsomme reaktioner.


Symptomregistrering hjemme
(Brug nedenstående skema. Medbring det hver gang)

  • Mål hævelsen på vaccinationsstedet 6 timer efter vaccinationen.
  • Skriv målene ind i skemaet
  • Øges hævelsen efter 6 timer, noteres dette under "symptomer".
  • Beskriv, hvis du får symptomer efter vaccinationerne.
  • Husk at notere, hvornår symptomerne kom og forsvandt.



allergi
 

Logo


Siden er sidst opdateret 4-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring