Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Kort og godt om SVS

Bragt i nyhedsbrevet SVS-NYT den 14. juli 2017

 

Åbent byggeri: Søndag den 3. september inviterer Sydvestjysk Sygehus – ligesom flere andre danske sygehusbyggerier – til åbent hus. I modsætning til det velbesøgte åbent hus arrangement i april, hvor hele huset inviterede indenfor, skal det denne gang kun handle om det enorme byggeri, der i disse år foregår på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Planlægningen af en festlig dag på byggepladsen er i fuld gang. De involverede lover både rundvisninger, smagsprøver, leg og store maskiner! 

 

SVS-NYT

Donation: SMIL Fonden, med formand Sisse Fisker i spidsen, donerede lidt tidligere på sommeren et nyt, interaktivt legegulv til Børne- og Ungeafdelingen på Sydvestjysk Sygehus. Siden har både små patienter, deres forældre og den legesyge del af personalet haft masser af fornøjelse af den flotte gave.

 

SVS-NYT
Fest: SMIL Fonden har i øvrigt meldt deres ankomst igen den 21. september, hvor de inviterer en masse børn og deres familier til fest på Børne- og Ungeafdelingen - det glæder vi os til!
 
SVS-NYT

Indflytning: Arbejdet med at gøre Sydvestjysk Sygehus i Grindsted klar til Friklinikkens indflytning ved årsskiftet, tager for alvor fart i disse sommeruger. Med indflytningen af Friklinikken bliver der tale om et sygehus i sygehuset. Klinikken vil fortsat beholde sit faglige fællesskab, men bliver sammen med sygehuset i Grindsted fælles om en række funktioner og lokaler. 

 

SVS-NYT
Forbedring: Kæbekirurgisk Afdeling er under ombygning, så der den 1. september kan stå to helt topmoderne operationsstuer klar til brug. Hidtil har afdelingen kun haft én stue at operere på, så der bliver snart tale om dobbelt op til glæde og gavn for både personale og patienter, der hurtigt vil kunne mærke en væsentlig kortere ventetid. 
 
SVS-NYT
Jubilæum: I juli måned kan Sydvestjysk Sygehus fejre tre 40-års jubilarer. I sygehusets køkken har Inger Marie Christensen huseret i 40 år, mens social- og sundhedsassistent Susanne Monberg kan fejre sit 40 års jubilæum på Børne- og Ungeafdelingen og lægesekretær Marian Simonsen ligeså mange år på Ortopædkirurgisk Afdeling.  
 
flag_020413
Bamser: Børne- og Ungeafdelingen har haft besøg af de to søskende Elias og Lara. De kom forbi sammen med deres farmor for at aflevere 150 hæklede trøstemus, som afdelingens personale i den kommende tid kan dele ud af til de yngste patienter.   
 
SVS-NYT
Udnævnelse: Søren Sørensen Madsen er udnævnt til ledende overlæge for Urologisk Afdeling pr. 1. juli 2017. Søren Sørensen Madsen har været ansat som overlæge i Urologisk Afdeling i sammenlagt ni år, og han har siden den 1. december 2016 været konstitueret ledende overlæge i afdelingen.
 
 
Udnævnelse: Efter at have været konstitueret ledende overlæge på Radiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling i et halvt år er Lene Guldberg Hansen nu blevet fastansat i stillingen. Lene Guldberg Hansen er et kendt ansigt i afdelingen og på sygehuset. Hun har arbejdet på SVS i mange år, både som uddannelsesansvarlig overlæge og specialeansvarlig overlæge.
 
 



 

 
 

 



 


Siden er sidst opdateret 14-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring