Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Nyt på SVS: Topmoderne ambulatorieområde

Bragt i nyhedsbrevet SVS-NYT den 29. januar 2018

Sydvestjysk Sygehus har fået et nyt ambulatorieområde. Navnet er 242 og her skal patienter med lidelser eller sygdomme i mavetarmsystemet fremover finde hen.

 

SVS-NYT

 

Et nyt, topmoderne ambulatorieområde er taget i brug på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Navnet er 242 og området finder man på første sal, hvor et sengeafsnit tidligere havde hjemme. Her vil fremover kun foregå ambulante undersøgelser og behandlinger af patienter med sygdommme og lidelser i mavetarmsystemet.

De første patienter blev modtaget kort efter nytår i det nye ambulatorieområde, hvor ikke kun de fysiske rammer er nye, men også måden at drive ambulatoriedrift på.

- Vi har bygget et nyt ambulatorieområde, hvor der er plads til Kirurgisk og Medicinsk Gastroenterologi og en skopienhed. Det vil sige, at vi har samlet de specialer og funktioner, der undersøger og behandler patienter med sygdomme i mavetarmsystemet, siger Helle Senius Madsen, projektleder på det nye ambulatorieområde.

- I stedet for at funktionerne ligger spredt på hele sygehuset, har vi samlet kræfterne ét sted. Det kommer blandt andet til at betyde, at personalet får lettere ved at udveksle viden og sparre med hinanden på tværs, og vi bliver mere felksible i vores arbejde, da vi bedre kan udnytte lokaler og udstyr. Alt hvad vi skal bruge for at undersøge og behandle patienter med sygdomme og lidelser i mavetarmsystemet er inden for rækkevidde. Vi skal ikke transportere patienten unødigt rundt på sygehuset, i stedetk an vi nu bruge tiden effektivt hos patienten, forklarer Birgit Brodde, ledende oversygeplejerske på Gastroenterologisk Afsnit.  

På 242 vil patienterne opleve at møde blive mødt af en receptionist, der viser vej til et venteområde.

- Nogle patienter kan godt være lidt utrygge ved at komme på sygehuset. Derfor har vi valgt at prioritere ankomstforhold, hvor patienter føler sig taget godt imod, fortæller Bodil Lykke Petersen, afdelingssygeplerjske på Kirurgisk Afdeling.
Det nye ambulatorieområde rummer 13 ens ambulatoriestuer, seks nye, store skopistuer til kikkertundersøgelser og en række andre rum blandt andet personalerum, skyllerum og en observationsstue med plads til 22 patienter.

 

SVS-NYT
Her modtages patienterne, når de møder til undersøgelse eller behandling i det nye ambulatorieområde på sygehusets første sal.
 
SVS-NYT

Det nye ambulatorieområde tæller også 22 observations- og behandlerpladser.


Siden er sidst opdateret 29-1-2018



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk