Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilNyhedsbrevpilNyhedsbrev 5. juni 2018pilI morgen spørger vi: Hvad er vigtigt for dig?

I morgen spørger vi: Hvad er vigtigt for dig?

Bragt i nyhedsbrevet SVS-NYT den 5. juni 2018

Onsdag den 6. juni markerer Sydvestjysk Sygehus "Hvad er vigtigt for dig"-dagen for anden gang. Sidste år greb 59 patienter og pårørende chancen for at fortælle os, hvad der er vigtigt for dem. I år udvider sygehuset interviewkorpset i håb om at få endnu flere patienter og pårørende i tale.
 

SVS-NYT


 

Det er vigtigt at blive mødt ligeværdigt, at modtage fyldestgørende information, at blive taget alvorligt og ikke glemt.

Dét var nogle af svarene, da et mindre korps af medarbejdere for et år siden gav 59 patienter og pårørende spørgsmålet: Hvad er vigtigt for dig?


Det skete på den internationale ”Hvad er vigtigt for dig”-dag, hvor ansatte i sundhedsvæsenet tager temperaturen på, hvad der rent faktisk betyder noget for patienter, brugere og borgere.

Sidste år tog Sydvestjysk Sygehus del i dagen for første gang. Det blev så stor en succes, at sygehuset i år sætter endnu mere massivt ind på dagen for at blive klogere på, hvad der betyder noget for vores mange patienter og pårørende.

- Det handler i høj grad om forventningsafstemning. Den professionelle tilgang kan ikke stå alene, vi har også brug for i endnu højere grad at høre patienternes oplevelser og meninger, og den mulighed får vi med Hvad er vigtigt for dig-dagen. Vi har vores faglige kvalitet og professionelle tilgang til patienternes forløb, men det kan jo være, at vi ved at spørge om, hvad der er vigtigt for dem, får noget frem som vi måske ikke havde tænkt på havde betydning for patienter og pårørende, siger Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør på Sydvestjysk Sygehus.

Hun er også med i dette års korps, når dagen markeres allerede på onsdag den 6. juni. Det samme er lægelig direktør, Alan Kimper-Karl og op mod 30 medarbejdere fra forskellige afdelinger og faggrupper.


Også sygehusets nye Patient- og Pårørendepanel kan man møde. Det sker i forhallen fra kl. 10.00 til 13.00, hvor de er klar til at spørge: Hvad er vigtigt for dig.


Interviewkorpset vil hele formiddagen bevæge sig rundt på sygehusets afdelinger for at snakke med patienter og pårørende. Det er naturligvis helt frivilligt, om man ønsker at deltage. Det håber vi, at rigtig mange gerne vil, så vi kan blive endnu bedre til at give vores patienter det, der er vigtigst for dem! 
 


Siden er sidst opdateret 22-6-2018



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk