Dette er tekstversionen af Radiologisk Afdeling som uddannelsessted
Klik her for at komme til den grafiske version af Radiologisk Afdeling som uddannelsessted

Forside - Læs op - Sitemap


Radiologisk Afdeling som uddannelsessted


Sydvestjysk Sygehus tilbyder uddannelse indenfor Radiologisk Billeddiagnostik og har radiologiske afdelinger, i både Grindsted og Esbjerg, der er fyldt med nyt udstyr, der giver gode muligheder for uddannelse på højt niveau.

Hvis du ønsker en specialistuddannelse i rivende udvikling er uddannelsen som radiograf det rigtige. Som radiograf uddannes du til et fag med mange dimensioner. Du lærer at håndtere den teknik og teknologi, der giver os indblik i kroppens indre. Du får et skarpt blik for afgørende detaljer, der kan være med til at gøre sygdomstegn synlige og behandling mulig – og du færdes i et tværfagligt miljø hvor radiografens kompetencer, indsigt og gode billeder er en forudsætning for at stille den rigtige diagnose.Radiogarf ved CT

Fagets anden store dimension er evnen til at give patienten den bedst mulige oplevelse på trods af den ofte krævende situation. Der skal god indlevelsesevne til, når du skal guide patienten gennem undersøgelsen. Så du skal også kunne håndtere alt det, vi ikke kan tage billeder af. 

Afdelingen har mange ambulante patienter i dagtiden, men samtidig mange indlagte og akutte patienter. Du vil som studerende oftest være her i dagvagten, men der er god mulighed for at gå med i vagt om aftenen og i weekenderne, da afdelingen er døgnbemandet. Vagterne har tit en helt anden rytme og der opstår ofte rigtig gode læringssituationer.  

Derudover kan du som studerende komme til at se mammografi funktionen i mammocentret, udefoto rundt omkring i hele huset og traumesituationer i skadestuen.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk