Dette er tekstversionen af Patienter opereret på SVS behøver ikke være bekymrede for at have fået et farligt net indopereret
Klik her for at komme til den grafiske version af Patienter opereret på SVS behøver ikke være bekymrede for at have fået et farligt net indopereret

Forside - Læs op - Sitemap


Patienter opereret på SVS behøver ikke være bekymrede for at have fået et farligt net indopereret


Lider du af inkontinens, eller nedsunken livmoder, og er du i behandling på Sydvestjysk Sygehus, behøver du ikke være bekymret for de net-implantater, pressen for tiden skriver om. Vi bruger dem ikke her på sygehuset.

Flere medier har i den seneste tid beskæftiget sig med syntetiske net, der indopereres i kvinder med nedsunket underliv - de såkaldte mesh-implantater. Der har i USA været flere tilfælde af alvorlige komplikationer i forbindelse med brug af implantaterne.

I Danmark har nettene også været brugt på nogle hospitaler. Sydvestjysk Sygehus er dog ikke ét af dem.

Nettene bruges især ved operationer for nedsunken livmoder, og som regel kun til de komplicerede tilfælde, hvor kvinden har vedvarende problemer, og har fået flere operationer. Det er kun de større hospitaler, der udfører de mere komplicerede operationer. På Sydvestjysk Sygehus gør vi det ikke.

Vi bruger imidlertid net til de såkaldte TVT-operationer, som kvinder kan få hvis de lider af inkontinens - problemer med at holde på vandet. Der er dog ingen grund til at være bekymret, hvis du har fået sådan en operation. De net, der anvendes til TVT-operationerne, er af en helt anden type, og sættes ind med en helt anden teknik, end de net som pressen har omtalt. På Sydvestjysk Sygehus bruger vi kun net, som har været testet og brugt i mange år, og som vi er trygge ved.

Der er altså ingen grund til at være bekymret, hvis du er i behandling for inkontinens eller nedsunken livmoder hos os. Du risikerer ikke at få indopereret et af de farlige net. Er du allerede opereret, gælder det samme – du kan ikke gå rundt med et af de omtalte net-implantater.

Se hvad Sundhedsstyrelsen skriver

Senest fagligt revideret: 21-08-2012




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk