Dette er tekstversionen af Enheden for Tromboseforskning
Klik her for at komme til den grafiske version af Enheden for Tromboseforskning

Forside - Læs op - Sitemap


Enheden for Tromboseforskning


Forskningen omhandler primært forståelsen af bagvedliggende mekanismer, som påvirker udviklingen af trombose og tromboserelaterede sygdomme. 

 
En bedre forståelse heraf skal bidrage til udvikling af bedre forebyggelse, diagnostik, monitorering, prognosticering og behandling af patienter med trombose og tromboserelaterede sygdomme.
 
Forskningen bygger på et tæt samarbejde med andre afdelinger på Sydvestjysk Sygehus f.eks. gastroenterologi, kardiologi, endokrinologi samt gynækologi og obstetrik. Desuden er der et væsentligt nationalt og internationalt samarbejde. 
 
 
 
Hovedforskningsområderne er:
 
1. Kontaktaktivering:
 
1.1. Afdækning af den rolle kontaktaktiveringssystemet og misfoldning af proteiner spiller i udvikling af svangerskabsforgiftning.
 
1.2. Afdækning af den rolle kontaktaktiveringssystemet og misfoldede proteiner spiller for udvikling af sygdomsaktivitet ved den inflammatorisk tarmsygdom colitis ulcerosa.
 
 
2. Protrombotiske tilstande
 
2.1. Hormoners indflydelse på trombosetendens. Det gælder for eksempel hormoner som p-piller, hormonsubstitution og misbrug.
 
2.2. Fedme har et stort fokus i forskningen og dækker projekter om:
  • Måltidsinduceret koagulationsaktivering hos svært overvægtige mennesker før og efter bariatrisk kirurgi.
  • Fibrinogenvarianters rolle for at nogle personer lettere udvikler fedme og non-alkoholisk fedtlever end andre.
  • Trombose, inflammation og pro-koagulante genetiske variationers rolle for udvikling af fedmerelaterede sygdomme.

 

2.3. Forskningen inden for kardiovaskulære sygdomme spænder bredt og omhandler blandt andet:
  • Inflammationens rolle for udvikling af blodprop i hjernen ved patienter med type II diabetes.
  • Undersøgelse af hvorvidt nye biomarkører kan forudsige risikoen for retrombose, dvs. risikoen for udvikling af endnu en blodprop.
  • Optimering af diagnostik og behandling af blodpropper i vener og arterier.
 

Læs mere om forskningen og forskningsgruppen for Trombose her.

 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk