Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Hovedpine Ambulatorium

Velkommen til Sydvestjysk Sygehus' Hovedpine Ambulatorium


Ambulatoriet undersøger, diagnosticerer og behandler dig over 18 år, som er ramt af svær hovedpine. Tilbuddet henvender sig til dig, der lider af en sjælden form for hovedpine eller en hovedpine, som er vanskelig at behandle. Tilbuddet kræver, at du er henvist til os.

Dit hidtidige forløb vil blive vurderet, og du vil blive indkaldt til en forundersøgelse hos en læge. Der er afsat 40 minutter til denne samtale. I samråd med dig lægger vi efterfølgende en plan for det videre undersøgelses- og behandlingsforløb. Behandlingen kan opfatte både medicinsk behandling, men også samtaler og fysisk træning.

Måske tilhører du den mindre gruppe af mennesker med svær migræne, Hortons hovedpine og andre sjældne hovedpineformer, som kan have behov for fast tilknytning til ambulatoriet, herunder tæt opfølgning i forbindelse med anfald.

Forberedelser før undersøgelsen
Til samtalen i Hovedpineambulatoriet bedes du medbringe spørgeskemaet og hovedpinekalenderen, der er vedlagt dit indkaldelsesbrev.
Det er vigtigt, at du udfylder disse grundigt, da lægen skal anvende oplysningerne i forbindelse med undersøgelsen og den videre behandling.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din undersøgelse eller behandling, er du velkommen til at kontakte os.

 

Kontakt

Du finder os her:

Hovedpine Ambulatorium (beliggende i Hjerne- og Nerve Ambulatorium)
Haraldsgade 7F
6700 Esbjerg
Bygning H, Indgang 1 

 

Telefonisk kontakt:

Du kan kontakte en sekretær ved Hjerne- og Nerve Ambulatorium på telefon 79 18 22 77. Her vil vi hjælpe dig videre (alle hverdage kl. 8.00-11.30 og 12.30-15.00).

 

E-mail:

Der er mulighed for at sende en sikker mail til Hovedpine Ambulatorium via borger.dk - tryk her.
Se mere om at sende sikker digital post til sygehuset her.

Vi bestræber os på at besvare e-mails inden for 2 hverdage.
Henvendelse med sikker mail skal derfor ikke anvendes til akutte problemstillinger. Ved akut behov kan du i stedet kontakte os på nedenstående telefonnummer og bede om at blive stillet om til en hovedpinesekretær.

 

 


Bemærk:

Gentagne afbud og/eller udeblivelser betyder et ikke-optimalt forløb og vil derfor resultere i afslutning fra hovedpineambulatoriet.

Ved receptfornyelse skal der påregnes en ekspeditionstid på op til 5 hverdage.

Hvis du har en telefonkonsultation, skal du indsende din hovedpinekalender senest 3 hverdage før konsultationen - tryk her.

 


Siden er sidst opdateret 2-8-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring