Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Hvad nu hvis?

Hvad nu hvis - Sydvestjysk Sygehus

Langt de fleste fødsler går helt ”af sig selv”. Når de ikke gør det, tilkalder jordemoderen en fødselslæge, som hun rådfører sig med. Sammen vil de vurdere, hvad der er behov for at gøre og tale med dig og din partner om det.

Læs mere om forskellige situationer herunder:


Når barnet ligger med numsen nedad
I graviditeten bevæger barnet sig meget rundt i livmoderen, men de fleste børn vender af sig selv helt rigtigt, altså står på hovedet i slutningen af graviditeten og fødes i regelmæssig baghoved stilling.
Så selv om dit barn har stået i underkropstilling eller sædestilling i nogen tid, vil barnet ofte vende sig spontant i tide.

Efter uge 37+0 vil jordemoderen henvise dig til en ultralydsscanning, hvis hun opdager, at dit barn er i underkropstilling. Hvis barnet ved scanningen stadig vender med numsen nedad, vil du komme til at tale med en fødselslæge.

Vending eller ej
Fødselslægen vil vurdere, om man skal forsøge at vende barnet udefra. Det kommer blandt andet an på barnets størrelse og hvordan det helt præcis ”sidder” i livmoderen.
Ved en vending vil lægen med begge hænder på din mave forsøge at løfte barnet op af dit bækken og skubbe det rundt, så det får hovedet nedad. Dette gøres med rolige og bestemte bevægelser og det gør ikke ondt, hverken på dig eller barnet.
Der bliver altid kørt en ctg-kurve efterfølgende for at se, hvordan barnet har det.

Plan for forløsning
Hvis barnet ikke kan vendes eller ikke forsøges vendt, vil du skulle snakke med fødselslægen om, hvorledes barnet så skal forløses.
Det er muligt at føde et barn, der ligger i underkropstilling, men visse betingelser skal være opfyldt, da der også kan være en lidt større risiko for barnet. Blandt andet må barnet ikke være for stort.

I praksis er det således, at man ofte anbefaler førstegangsfødende at få lavet et planlagt kejsersnit, mens flergangsfødende med tidligere normal og ukompliceret fødsel godt kan ”få lov” at føde selv. Men flergangsfødende kan i den situation også vælge at få et planlagt kejsersnit.

Tilbage til toppen >>


Når fødslen starter før tiden

  • Hvis du får veer eller vandafgang mere end 3 uger før din terminsdato, dvs. før uge 37+0, skal du ikke afvente tiltagende veer, men i stedet kontakte afdelingen for Fødsler med det samme.
  • Så har vi mulighed for måske at stoppe eller udskyde fødslen med medicin, hvis det er meget før tiden, eller mulighed for at forberede fødslen bedst muligt for dig og barnet.

Tilbage til toppen >>


At gå i fødsel inden planlagt kejsersnit

  • Hvis du skal have et planlagt kejsersnit og får vandafgang eller veer inden, skal du kontakte afdelingen for Fødsler med det samme.
  • Så fortager vi kejsersnittet mere eller mindre akut afhængig af situationen.

Læs mere: Planlagt kejsersnit

Tilbage til toppen >>


Vandafgang uden veer

  • Ring straks til afdelingen for Fødsler, hvis du mener, vandet er begyndt at sive. Så aftaler I, hvornår du skal komme ind til et tjek på afdelingen for Fødsler.
  • Hvis der ikke kommer veer med det samme, kan du vælge at få fødslen sat i gang inden for nogle timer eller vente på, at veerne kommer i gang af sig selv indenfor et døgn.
  • I nogle tilfælde vil vi anbefale tidlig igangsættelse. Det afhænger af forskellige forhold i din graviditet.
  • Uanset hvad du vælger, vil vi gerne se dig på afdelingen for Fødsler, når du har vandafgang og aftale det videre forløb med dig.

Tilbage til toppen >>


Blødning

  • Når du får veer og din livmoderhals afkortes og livmodermunden begynder at åbne sig, kan der komme lidt frisk blødning iblandet slim, såkaldt tegnblødning. Det er helt normalt og for nogen kvinder svarer det næsten til menstruationsblødning.
  • Hvis du bløder mere end kraftig menstruationsblødning eller hvis du oplever, at blodet løber hele tiden, skal du kontakte afdelingen for Fødsler og komme ind til et tjek.

Tilbage til toppen >>


Fostervandet er grønt

  • Fostervand er normalt en gennemsigtig væske, der lugter fersk. Måske er det svagt lyserødt på grund af lidt tegnblødning. Det er helt normalt.
  • Hvis fostervandet er grønt, er det blandet med barnets afføring og det kan være tegn på, at barnet er eller har været stresset.
  • Derfor vil jordemoderen køre en CTG-kurve, dvs. Hun vil ved hjælp af et CTG-apparat lytte til barnet over en længere periode, for at vurdere om barnet er stresset.
  • Hun vil desuden tale med en fødselslæge og de vil  løbende holde øje med barnet og informere dig og din partner undervejs.

Tilbage til toppen >>


Hvis fødslen går i stå
En fødsel skrider ikke altid fremad med samme hastighed hele vejen igennem. I nogle perioder af fødslen kan det gå langsomt med livmodermundens åbning og barnets nedtrængning i bækkenet, mens der i andre perioder kan ske en hel masse på kort tid.

Derfor vil jordemoderen ofte se det lidt an, hvis fødslen tilsyneladende går i stå. Nogle gange er det fordi, kroppen har brug for hvile eller måske mad og drikke, og jordemoderen vil undervejs i fødslen være opmærksom på begge dele. Især i starten af fødselsforløbet er det vigtigt at slappe af og hvile og ikke forcere fødslen, da opstartsfasen kan tage lang tid.

Men hvis der ikke er fremgang i fødslen, når du er i aktiv fødsel, vil jordemoderen tale med dig om mulighederne for at stimulere din krop til at lave flere eller stærkere veer. Dernæst vil hun tale med en fødselslæge, der er med til at lægge en plan i samarbejde med dig.

Man kan stimulere veerne ved at prikke hul på fostervandet eller ved at giver vestimulerende medicin ind i blodbanen i et drop i hånden. Hvis det ikke virker at tage vandet, vil du få et vestimulerende drop. Droppet løber dråbevis ind i din blodbane og jordemoderen vil gradvist skrue op for droppet, til veerne bliver stærkere eller hyppigere. Undervejs holder hun øje med barnets tilstand ved at køre en CTG-kurve.

Tilbage til toppen >>


Barnets hjertelyd falder

  • Hvis barnets hjertelyd falder eller jordemoderen hører noget andet uventet ved barnets hjertelyd, vil hun køre en CTG-kurve.
  • Afhængig af, hvad den viser, vil hun tale med en fødselslæge og måske vil de vælge at tage en blodprøve fra barnets hovedhud for at finde ud af, hvor stresset barnet er.
  • Til sidst i fødslen hvor veerne er kraftige, sker det ofte at hjertelyden falder kortvarigt, men ellers lyder fint imellem veerne.
  • Hvis barnets hjertelyd falder meget og ikke bliver normal mellem veerne, kan det være nødvendigt at hjælpe barnet ud med en sugekop eller måske lave kejsersnit.

Tilbage til toppen >>


Barnet skal hjælpes ud med en sugekop

  • Hvis jordemoderen har tilkaldt en fødselslæge, fordi barnet er meget stresset af veerne til slut i fødslen, når du er ved at presse, kan fødselslægen hjælpe barnet ud med en sugekop.
  • Sugekoppen placeres på barnets hoved og suges fast ved hjælp af undertryk. Du skal stadig selv presse barnet ud, men lægen kan hjælpe lidt til.
  • Efterfølgende kan barnet have en hævelse på hovedet, hvor koppen har siddet. Den forsvinder i løbet af et par døgn. Ligeledes kan barnet være lidt irritabelt og have ondt i hovedet, hvilket man kan give noget smertestillende for.
  • Hvis fødselslægen vurderer, at barnet står for højt i dit bækken til at lægge en sugekop, kan det være nødvendigt at lave kejsersnit.

Tilbage til toppen >>


Akut kejsersnit

  • I nogle situationer, eksempelvis hvis barnets hjertelyd falder meget eller hvis barnet ikke trænger rigtigt ned i bækkenet, kan det være nødvendigt at lave et kejsersnit. Hvis fødselslægen vurderer, at det vil være bedst for dig og barnet at lave et akut kejsersnit, vil du blive informeret om hvorfor og du skal give dit samtykke til operationen.
  • Et akut kejsersnit foregår stort set som et plantlagt kejsersnit, blot går alting meget hurtigere. Hvis det er nødvendigt, kan man udføre et akut kejsersnit på 15 minutter.
  • Et akut kejsersnit foregår oftest i spinalbedøvelse, men hvis det skal gå ekstremt hurtigt - og det er sjældent - kan det være nødvendigt at anvende fuld bedøvelse. I så fald vil personalet på fødeafdelingen tage sig af din partner, indtil barnet er født. Ved en spinalbedøvelse er du vågen og din partner kan være med til kejsersnittet.
  • I nogle tilfælde vil der være en børnelæge med ved kejsersnittet, og en sjælden gang vurderer denne, at barnet skal op på Afdelingen for Nyfødte og Familie med det samme. I de tilfælde kan din partner følge med barnet.

Hvis du har spørgsmål, så tal med din jordemoder.
Du kan også læse patientinformationen

Tilbage til toppen >>

 


Siden er sidst opdateret 16-3-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring