Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Praktiske oplysninger

Sygehusets adresse er Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Fødeafdelingen har indgang fra Haraldsgade, indgang C, bygning C1

Læs mere: Rutevejledning fra dit hjem til sygehuset
Læs mere: Se kort over sygehuset

I aften- og nattetimerne er døren låst, men når du ringer på klokken ved døren, lukker personalet dig ind.
Fødeafdelingen ligger på første sal – grøn etage, og du henvender dig ved skranken lige indenfor døren.


Parkering
I dagtiden kan det være svært at finde parkeringsplads tæt ved sygehuset. I kan altid benytte parkeringshuset for enden af Haraldsgade på den anden side af Nørrebrogade, hvor der er fri parkering.
Den fødende kan sættes af ved indgangen i Haraldsgade inden parkering. Det tager ca. 5 min. at gå tilbage til indgang C i Haraldsgade.

På parkeringspladserne på sygehusets område er der 3 timers parkering ligesom i gaderne omkring sygehusets område. Hvis du er langt i fødsel, når du kommer på fødeafdelingen, har du mulighed for at få en parkeringstilladelse, så bilen kan parkeres tæt på, hvis der er plads. Du får den af personalet på fødeafdelingen.

Læs mere: Se kort over parkeringspladser


Hvad skal jeg have med på sygehuset?
Vi har tøj, du kan have på, under og lige efter fødslen.
Husk selv at medbringe:

  • Vandrejournalen
  • Kamera/telefon
  • ”Madpakke” eller lignende til partneren (en fødsel kan tage tid)
  • Badekåbe samt tøj til hjemturen


På afdeling Nyfødte og Familie
Hvis du skal have barselshvile på afdelingen for Nyfødte og Familie, er der alt, hvad du skal bruge bortset fra toiletgrej.
På Nyfødte og Familie er der også tøj og bleer til dit barn. Men, hvis du gerne vil bruge dit eget tøj, er du selvfølgelig velkommen til det.


På vej hjem

  • Du skal have tøj med til hjemturen fra sygehuset
  • Du skal være opmærksom på, at barnet skal transporteres i godkendt barnestol i bilen
  •  

Siden er sidst opdateret 16-3-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring