Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Lægemiddelstudie - hjernepåvirkning forårsaget af leversygdom

Hvem kan deltage?

Patienter med fuldt udviklet skrumpelever, der har tegn på hjernepåvirkning forårsaget af skrumpelever. Det finder vi ud af om du har ved at lave to former for “hjernegymnastik” og se hvordan du klarer dig i forhold til andre på din alder.

Hvad er formålet med projektet?

Formålet er at undersøge om det nye lægemiddel, vi afprøver i samarbejde med Umecrine Cognition, kan bedre hjernefunktionen hos patienter med skrumpelever og hjernepåvirkning forårsaget at dette.  

Lægemiddelafprøvningen forgår på tre sygehuse i Danmark, hvoraf Sydvestjysk Sygehus er det ene. Projektet er godkendt at Videnskabsetisk Komité og Lægemiddelstyrelsen.

Hvad for jeg ud af at deltage i projektet?

I bedste fald kan du få en behandling, der virker godt på din årvågenhed og arbejdshastighed. Under alle omstændigheder får du en grundig undersøgelse af din hjernefunktion.

Hvad kræver det af mig at deltage i projektet?

Det kræver først og fremmest at du afsætter et par dage til at komme til de indledende og afsluttende undersøgelser. Det kræver desuden, at du er meget nøjeregnende med at tage medicinen, som foreskrevet og er opmærksom på, at indberette eventuelle bivirkninger til os.  Du skal tage medicinen i tre uger. Oplever du bivirkninger, stoppes behandlingen selvfølgelig før tid.

Kontakt os på mail hvis du vil vide mere om muligheden for at blive projektdeltager eller hvis du er professionel og vil vide mere om projektet

Mette.Enok.Munk.Lauridsen@rsyd.dk

Eller ring og hør nærmere på telefonnummer

78 18 45 27 


Siden er sidst opdateret 15-1-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring