Skip til primært indhold

Ny klinisk lektor i patologi på Sydvestjysk Sygehus vil undersøge gamle hjerner

Overlæge Martin Wirenfeldt Nielsen er ny klinisk lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning – Sydvestjysk Sygehus og leder verdens formentlig største samling af hjerner. Samlingen består af 9479 hjerner, som kan gemme på svar om sygdomme som demens, skizofreni og Parkinsons sygdom.

Foto: Martin Wirenfeldt Nielsen

Den 1. januar 2022 blev overlæge Martin Wirenfeldt Nielsen klinisk lektor i patologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning – Sydvestjysk Sygehus. Han varetager lektoratet sideløbende med sin stilling som overlæge på Klinisk Patologisk Anatomi, der hører under Klinisk Diagnostisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus.

Martin Wirenfeldt Nielsen er desuden leder af Hjernesamlingen, der med 9479 hjerner fra danske psykiatriske patienter er den formentlig største samling af hjerner i verden. Lektoratet skal blandt andet bidrage til, at han fortsat har muligheden for at arbejde på at gøre hjernerne tilgængelige for forskning.

’Håbet er, at hjernerne kan give svar på nogle af de spørgsmål, som det endnu ikke er lykkedes at besvare omkring sygdomme som for eksempel skizofreni og demens. Der mangler i dag viden om, hvorfor sygdommene opstår. Halvdelen af hjernesamlingen består af hjerner fra demenspatienter. Det håber vi på at kunne udnytte til at undersøge det genetiske og arvelige aspekt i sygdommen. Det kan for eksempel være at undersøge, om der er fællestræk i de gener, som demenspatienter har haft i forhold til udvikling og sværhedsgrad af sygdommen’, forklarer Martin Wirenfeldt Nielsen.

Hjerneforskning skal være en gevinst for patienterne

Ifølge Martin Wirenfeldt Nielsen vil bedre viden om genetikkens rolle for demens potentielt åbne op for muligheder for at forebygge og skræddersy behandling, så den er designet og målrettet til den enkelte patients gener.

Inden nye forskningsprojekter kan komme i gang, er der dog flere brikker, der skal falde på plads.

’Lige nu er der nogle grundlæggende ting, der skal på plads. Det handler blandt andet om, at vi skal have opbygget en digital infrastruktur, der matcher journaler og hjerner. Så bliver det lettere at søge de hjerner frem, som er relevante for et givent forskningsprojekt’, siger Martin Wirenfeldt Nielsen.

Han tilføjer, at det desuden i et forskningsprojekt om genetik og demens kræver en tilstrækkelig kvalitet i DNA fra hjernerne.

’Der er stor forskel på, hvor velbevarede hjernerne er. Heldigvis udvikler metoder inden for genetik sig hele tiden. Derfor er jeg også overbevist om, at der gemmer sig flere fremtidige forskningsprojekter i samlingen,’ siger Martin Wirenfeldt Nielsen.

Pionerånd og aktiv læring

Udover forskning kommer en stor del af lektoratet til at gå med undervisning af de studerende på kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg, som dørene bliver slået op for til september. En dag som Martin Wirenfeldt ser frem til:

’Det er en enestående mulighed for at se på uddannelsen med friske øjne. Som ny fornemmer man tydeligt, at der er en pionerånd omkring de kommende kandidatstuderende, som får nogle unikke muligheder for aktiv læring,’ siger Martin Wirenfeldt Nielsen.

Han håber samtidig, at de kommende kandidatstuderende i medicin vil få interesse for forskning.

’Det er naturligvis utroligt vigtigt, at vi uddanner de kommende læger til at se sammenhængen mellem det, der står i pensum, og den virkelighed de efterfølgende møder ude hos patienterne. Omvendt kan de studerende også stille spørgsmål, som giver idéer til nye ting, der forskningsmæssigt skal undersøges. Det bedste er selvfølgelig, hvis nogle af de studerende selv får mod på at kaste sig ud i forskning’, siger Martin Wirenfeldt Nielsen.

Fakta

  • Martin Wirenfeldt Nielsen kommer fra en stilling på Odense Universitetshospital, som han kombinerede med et klinisk lektorat i patologi ved Klinisk Institut ved Syddansk Universitet.
  • Han har ledet Hjernesamlingen siden 2018.
    Hjernesamlingen består af 9479 hjerner, som er indsamlet fra psykiatriske patienter i hele landet fra 1945 til 1982.
  • Hjernesamlingen hørte tidligere til Aarhus Universitetshospital, men blev i 2018 overført til Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, hvor den også er i dag.
APPFWU02V