Skip til primært indhold

Patienter med tidskritiske sygdomme har gavn af akutmodtagelserne

Ved hjælp af danske registerdata har læge og forsker Marianne Fløjstrup de sidste fire år set på, hvilke konsekvenser omlægningen af det danske akutområde har haft for patienterne. Resultaterne viser blandt andet, at overlevelsen hos patienter med tidskritiske sygdomme er forbedret, mens den for andre patientgrupper er uændret.

Foto: Marianne Fløjstrup

I 2007 blev det danske akutområde ændret, men hvilken betydning har omlægningen haft for patienterne?

Det spørgsmål har læge og forsker fra Sydvestjysk Sygehus Marianne Fløjstrup søgt svar på i sit ph.d.-projekt.

I projektet har Marianne Fløjstrup blandt andet undersøgt, om omlægningen af akutområdet har ført til en bedre overlevelse for patienterne.

'I mit studie finder vi ikke, at ændringen på akutområdet har forbedret eller forværret overlevelsen for patienterne generelt. Vi kan dog se, at der er nogle patientgrupper med tidskritiske sygdomme, som har haft gavn af ændringen. Det gælder fx patienter med en blodprop i hjertet eller hjernen,' forklarer Marianne Fløjstrup.

Hun tilføjer, at dødeligheden generelt er faldende, men at det ikke er en udvikling, som kan tilskrives omlægningen af akutområdet.

12 års oplysninger om akutte henvendelser

I forskningsprojektet har Marianne Fløjstrup anvendt danske registerdata fra over 10 mio. akutte henvendelser til det danske hospitalssystem henover en 12-årig periode fra 2005 til 2017.

Talknuseriet har også givet svar på udviklingen af akutte henvendelser til alle danske sygehuse, som i fire ud af fem regioner er stort set uændret.

'Samlet set ser vi en stigning i antallet af akutte kontakter, men når vi dykker ned i tallene, kan vi se, at det skyldes en stor stigning i antallet af kontakter i Region Hovedstaden. Når Region Hovedstaden adskiller sig fra de øvrige regioner, skyldes det formodentlig, at de er organiseret anderledes end de andre regioner i form af Akuttelefonen 1813, og dermed både dækker kontakter til akutmodtagelser og kontakter, som i de øvrige regioner varetages af vagtlægen,' fortæller Marianne Fløjstrup.

Hun tilføjer, at det i et internationalt perspektiv er værd at fremhæve, at antallet af akutte henvendelser holder sig på et stabilt niveau i de fleste regioner, fordi sammenlignelige lande som fx England og Irland oplever en stigning. Ifølge Marianne Fløjstrup skyldes det sandsynligvis, at de praktiserende læger og lægevagten i Danmark fungerer som gatekeepere.

  • Siden 2007 er akutområdet blevet reorganiseret ud fra anbefalinger om færre akuthospitaler, mulighed for specialiseret behandling døgnet rundt og én indgang til akutmodtagelserne.
  • Ph.d.-projektet er udført ved Sydvestjysk Sygehus og Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet og bygger på danske registerdata fra Landspatientregisteret, Folkeregisteret og registre fra Danmarks Statistik.
  • Projektet er støttet af Syddansk Universitet og Region Syddanmark.
  • Ph.d.-projektet indgår som en del af forskningsprojektet ”Studying the reorganisation of emergency departments”, som ønsker at undersøge reorganiseringen af det danske akut sygehusvæsen.
  • Marianne Fløjstrup forsvarede torsdag den 19. maj 2022 ph.d.-projektet. Hun er nu ansat i Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet vil forske i patientens vej gennem sundhedsvæsenet – fra almen praksis til akutmodtagelsen.
APPFWU01V